AKTIER: Stor nervøsitet i IT-aktier, voldsomme kursfald

Udgivet den 19-03-2002  |  kl. 11:59  |  

KFX noteres til middag i indeks 277, hvilket er en stigning på 0,3 pct.(0,87 point). Investorernes nervøsitet for udviklingen i de danske IT-selskaber og deres overlevelse sender tirsdag formiddag selskabernes børskurser "ret mod syd" med voldsomme kursfald til følge.

Værst går det ud over Columbus IT Partner, der må se sin kurs reduceret med 14,2 pct. (3,40 kr.) til kurs 20,60. Selskabet har en aftale med Farum Kommune omkring salg af kommunale systemer baseret på en Navision platform. Selskabet har imidlertid ikke formået at hive kommunale ordrer hjem de sidste måneder, hvilket er en nødvendighed.

Investorerne står også i kø for at komme ud af 2M Invest og den tidligere KFX-komet i-data. Begge selskaber har været nødsaget til at udskyde regnskabsaflæggelsen for 2001. Det vurderes ikke, at det er regnskabsafdelingerne og revisorerne, der er skyld i forsinkelserne. Investorerne vurderer, at der er uenighed om værdisætningen af aktiverne efter Enron-affæren, og at udsættelserne er tegn på at selskaberne er i dyb krise.

Samtidig er begge selskaber i likviditetskrise og overlever på bankernes nåde. Hermed hører ligheden imidlertid op, da 2M Invest aldrig har opskrevet sine selskabers goodwill-værdier og været meget konservative i vurderingerne. Samtidig har selskabet mulighed for at sælge sine Valtech-, SimCorp- og Intel-aktier for at lette likviditeten. Disse muligheder har i-data ikke, da størstedelen af aktivmassen består af immaterielle goodwill værdier. 2M Invest handles ned med 4,4 pct. (0,60 kr.) til kurs 12,90 og i-data handles ned med 9,1 pct. (2,10 kr.) i kurs 21,5 inden middag. I-datas bankforbindelse Danske Bank har stadig en Hold-anbefaling på aktien.

Danionics er dagens lille IT-solstråle og aktien handles for tredje børsdag i træk op, efter at selskabet leverede et underskud lidt bedre end forventningerne. Det er imidlertid forventningerne til 2002, der trækker aktien i positiv retning. Teknisk prøver aktien at komme igennem modstandsområdet omkring 95-97 niveauet. Igen i dag er der stor omsætning i papiret og Danionics handles op med 2,8 pct. (2,5 kr.) i kurs 93,5

TDC tester for øjeblikket sit gamle tekniske støtteniveau i området 250-60 og er nede på bundniveauet, såfremt man fraregner foreslået vedhængende udbytte. TDC handles for øjeblikket i kurs 266,5, hvilket er 1,3 pct. (3,5 kr.) lavere.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud