AKTIER: Sur stemning - Hele C20 falder
Efter en positiv åbning er det danske C20 indeks dykket sammen med resten af Europa. Trukket ned af amerikanske futures.
Nedgangen forklares bl.a. med det mere negative syn fra den amerikanske centralbank.
C20 falder 0,76 pct. til 410,72.
FLSmidth lagde godt ud efter, at de australske myndigheder meldte, at de er villige til at genforhandle den mineskat, man vil indføre over for mineindustrien.
- Skatten har givet spekulationer om, at det vil svække de store australske mineselskaber. For FLS er der i øvrigt også rigtig gode nyheder fra Indien, hvor regeringen vil tage nye skridt til at øge investeringerne i minesektoren ved at fjerne forbud og reguleringer over for udenlandske mineselskaber, skriver Nordea.
FLS falder dog nu sammen med resten af markedet 0,67 pct.
Hennes & Mauritz er her til morgen regnskabsaktuel.
Resultat før skat blev SEK 7,040 mio. mod ventet SEK 6.939 mio. og altså lidt bedre end ventet.
- Der var fokus på bruttomarginen som blev 65,9% mod ventet 64,7% og på salget i maj måned som skuffer på grund af det kolde forårsvejr. Derimod er selskabet rimelig optimistisk med salget i juni måned. Umiddelbart forventes aktiekursen på Hennes & Mauritz ikke at udvise det store udsving oven på regnskabet, skriver Nordea.
H&M falder 1,85 pct. og den danske konkurrent IC Companys falder 2,7 pct.
Flügger kom flot ud af helåret for 2009/10, hvor selskabet formåede at indhente årets svage måneder, det fremgår af selskabets årsrapport.
Driftsindtjeningen EBIT endte på 106,1 mio. kr. og det var langt bedre end selskabets egne forventninger der lød på godt 50 mio. kr. Fremgangen skyldes især at salgsudviklingen overgik forventningerne.
Koncernens resultat efter skat blev 94,2 mio. kr. kontra 27,7 mio. kr. sidste år.
For 2010/11 venter selskabet en salgsfremgang på 8 pct.± 2pct. afhængig af kursudviklingen på deres primære eksportmarkeder, samtet primært driftsresultat EBIT på niveau med foregående år, dvs. ca. 100 mio. DKK.
Flügger går imod markedet og stiger 1,16 pct.
Af nøgletal kommer der i dag nytilmeldte ledige og varige forbrugsgoder fra USA.
I USA kommer der sent i aften regnskaber fra softwaregiganten Oracle og smartphoneproducenten Research In Motion.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›