AKTIER: TDC og A.P. Møller hiver markedet i minus - Columbus fortsætter op

Udgivet den 28-12-2004  |  kl. 11:57  |  

Det danske aktiemarked handles generelt lavere tirsdag som følge af et nyt fald i dollaren og af efterdønningerne fra flodbølgen i Asien, som især lægger en dæmper på rederi-aktierne.

Kort før middag lå det toneangivende KFX-indeks 1,35 point (0,5 pct.) lavere i 285,18. Dollaren har over natten ramt en ny bundrekord mod euroen i 1,3640 USD og er igen på vej derned.

TDC handles 1,1 pct. lavere i 234 kr. på grund af, at TDCs adm. direktør Henning Dyremose har fået ny handlefrihed til at skaffe kapital til vækst ved en aktieudvidelse. Og han vil udnytte den, hvis en stor investering skal finansieres.

Den tidligere amerikanske storaktionær SBC ville godt nok ikke høre tale om det. Men i dag står det TDC frit for at hente penge på aktiemarkedet ved at udstede nye aktier. Og den mulighed er ikke fremmed for Henning Dyremose, afslører han i et interview med Børsen.

Rederierne er kommet i negativt fokus i dagens marked. Fragtraterne er faldet pænt de sidste tre uger og er nu tilbage på niveauer fra oktober efter meget store stigninger i november, påpeger en markedsdeltager. I USA var der store fald på rederiaktier (5-8 pct.) som følge af ratefald samt usikkerhed efter flodbølgerne i Asien.

Desuden kan de lavere oliepriser smitte negativt af på A.P. Møller-Mærsk. APM B handles p.t. 0,9 pct. lavere i 45.000 kr., mens Torm handles 2,2 pct. lavere i kurs 225. Norden ligger 2,8 pct. lavere i 2.750 kr.

Blandt sidepapirerne er Columbus IT Partner fortsat op og ligger 16,7 pct. højere i 9,80 kr. Stigningen kommer efter mandagens kurshop på 27,3 pct. ovenpå nyheden om, at selskabet har opnået rabat fra Microsoft på 11 mio. kr. og samtidig fået et lån på 15 mio. kr.

Samlet set betyder aftalen med Microsoft og den generelt forbedrede drift, at Columbus IT Partner for første gang siden 1999 forventer at komme ud af et regnskabsår med overskud - ganske vist lige omkring nul.

Af Jean M. Dühring, jean@netposten.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet