AKTIER: Uændrede niveauer efter fald i opstart
København--24. november--NetPosten--Det danske aktiemarked startede med at falde i opstart, men siden rettede markedet sig, og KFX-indekset er nu oppe med et lille plus på 0,07 point til indeks 241,52.
Det er de igen stigende oliepriser, der har hevet indekstunge APM i vejret, og det har betydet det lille plus. Den Danske Bank og ISS har derimod sat sig i det tynde marked. Omsætningen er således yderst behersket i dagens marked, hvilket skyldes, at USA er lukket torsdag.
EDB Gruppen fortsætter op i slipstrømmen på de generelt stigende IT-aktier. Derimod falder Damgaard tilbage med 15 kr. til 445 kr., ligesom sidste uges himmelstormer NEG Micon har sat sig med 3 kr. til 148.
I udlandet er der ligeledes tale om lidt blandede bolcher. Frankrig er lidt oppe, mens det tyske og det engelske marked er lidt lavere.