AKTIER: Vild start - Hvad sker der med Grækenland?

Udgivet den 03-11-2011  |  kl. 11:41  |  

Det har været en volatil åbning på det danske aktiemarked.

Det toneangivende OMXC20-indeks stiger 0,66 pct. til 355,521, efter at have været nede i 347,87 som det laveste.

S&P futures har nemlig i løbet af formiddagen svinget meget. Om morgenen blev der indikeret en åbning ved 1.220 niveauet for S&P 500-indekset, men ved middagstid indikeres der en åbning i 1.240 niveauet.

I går lukkede S&P 500 ved 1.238 niveauet.

Det længe ventede G20-møde starter i dag, men med den seneste udvikling vil det sandsynligvis ikke tiltrække sig den helt store opmærksomhed, vurderer Nordea.

- Alles øjne er rettet mod Grækenland og mistillidsafstemningen i morgen. Selvom Grækenland løber med de fleste overskrifter, så er situationen i Italien også ekstremt vigtig. Ministerpræsident Berlusconi er under hårdt pres for at fremlægge omfattende reformer, men tilliden til ham er meget lille. Det italienske rentespænd er i rekordniveau, og vender udviklingen ikke snart, vil det kunne give katastrofale følger for verdensøkonomien, skriver Nordea.

Mærsk stiger 2 pct., mens FLSmidth fører an med en stigning på over 3 pct.

HeidelbergCement er kommet med regnskab her til morgen, der viser en omsætningsvækst på 6,5%.

- Omsætningen i 3. kvartal lyder på 3,62 mia. EUR, hvilket er højere end ventet i markedet (konsensus: 3,52 mia. EUR). Cementvolumen steg 12% trukket af høj vækst i Asien og Afrika samt en bedring i Nordamerika og Europa. Driftsresultatet på 548 mio. EUR kommer ind på linje med forventningerne, men er presset af højere energi- og materialeomkostninger, som selskabet ikke fuldt ud har været i stand til at overvælte på kunderne, skriver Jyske Bank og fortsætter:

- HeidelbergCement fastholder forventningerne til helåret og ser ikke en recession i Europa og USA. Investeringsprogrammet frem mod 2013 på 10 mio. ton skrider frem som planlagt med udvidelser af kapaciteten i bl.a. Polen, Bangladesh, Tyrkiet og Indien. Sidstnævnte fik FLSmidth en ordre på tilbage i 2010. Nye projekter i pipelinen dækker investeringer i bl.a. Afrika, Kazakhstan og Rusland og lyder på i alt 4 mio. ton, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender - torsdag den 9 januar
06:30 Kalender med link - torsdag den 9. januar
17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark