Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag

Udgivet den 01-05-2024  |  kl. 11:47  |  
Arkiv: Foto

Danske og Jyske Bank har onsdag middag lagt sig i spidsen af C25-indekset - sandsynligvis inspireret af et godt kvartalsregnskab fra Sydbank, mens Novo Nordisk og Zealand Pharma er på retræte efter pæn fremgang tirsdag.

Alt i alt er der tale om et minus for det danske eliteindeks til 1884,64 eller på 1,1 pct. i forhold til lukkeniveauet tirsdag eftermiddag. I øvrigt i et tyndt marked, hvor handlernes opmærksomhed også er rettet mod aftenens rentemelding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og europæiske hovedbørser samtidig holder lukket på grund af 1. maj.

Det giver markedsdeltagerne en mulighed for at samle kræfter frem mod den helt store danske regnskabsdag torsdag, hvor der ventes regnskaber fra blandt andet Mærsk, Pandora, Novo, Vestas, GN, Ørsted, Genmab, ISS og Alm. Brand.

- Der er en noget småsur stemning præget af tilbagegang i det amerikanske aktiemarked tirsdag, og noget nervøsitet frem mod afslutningen af det amerikanske rentemøde i aften, noterer senioraktierådgiver i jyske Bank Martin Munk.

- Der er spænding frem mod mødet. Ikke fordi vi venter en ændring af renten. Men markedet har noteret, at de seneste amerikanske nøgletal har peget den forkerte vej, så kan vi nu vente, at Federal Reserve aflyser rentelettelserne helt - eller er der måske endda risiko for det modsatte: en renteforhøjelse, uddyber aktierådgiveren.

SYDBANK IMPONERER

Dagens eneste regnskabsaktuelle selskab af betydning er Sydbank, som fastholder forventningerne til hele året, selv om første kvartal har vist en pæn fremgang på de fleste poster. Banken har haft en indtjening 1938 mio. kr., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 1878 mio. kr. På bundlinjen blev det til et overskud efter skat på 861 mio. kr. mod 734 mio. kr. sidste år.

Men den Aabenraa-baserede bank venter fortsat et overskud efter skat i intervallet 2500-2900 mio. kr. i 2024.

Aktien stiger 2,3 pct. til 364,80 kr., og det kan give en positiv effekt over mod Danske Bank og Jyske Bank, som vinder henholdsvis 0,9 pct. til 203,80 kr. og 1,2 pct., til 575,50 kr. i toppen af C25. Det antager Martin Munk.

LILLY-EFFEKTER AFTAGER

I bunden af C25 falder Novo Nordisk 3,2 pct. til 874,40 kr., og Zealand Pharma taber 2,8 pct. til 615,50 kr.

De to medicinalaktier nød tirsdag fremgang, efter at den amerikanske konkurrent Eli Lilly havde lagt et positivt kvartalsregnskab inklusive en opjustering på bordet. De tre selskaber har aktiviteter inden for midler til fedmebehandling til fælle. For Zealands vedkommende på udviklingsniveau.

TOPDANMARK I IT-PROBLEMER

Uden for eliteindekset tiltrækker også trækker forsikringsselskabet Topdanmark opmærksomhed med nyheden om uforudsete udfordringer med den it-mæssige separation af selskabets aktiviteter inden for livsforsikring, som er forudsætning Nordeas aftalte overtagelse af aktiviteterne.

Derfor forlænges distributionsaftalen mellem Topdanmark og Nordea i op til fem år, og Topdanmark varsler meromkostninger til it-separationen på 175-195 mio. kr. efter skat, som hensættes i 2024. Det svarer til 2 kr. per aktie, oplyser Topdanmark, som kun taber 0,3 pct. eller 0,8 kr. til 290,80 kr.

ØRSTED FÅR SÆNKET ANBEFALINGEN

Onsdag har handlerne også et et par analytikerændringer at forholde sig til.

Ørsted har forud for torsdagens regnskab fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af det britiske finanshus HSBC. Kursmålet bliver i samme ombæring skåret med 445 kr. fra 450 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Der er dog også positivt nyt til den danske energiudvikler, der har fået tildelt retten til at udvikle to store havvindprojekter i Australien. Det er dog tidligt i processen, og Ørsted skal første have lavet forundersøgelser. Første auktion på havvindprojekterne er ventet i slutningen af 2025, og hvis der træffes en endelige investeringsbeslutning, ventes projekterne at stå færdig i starten af 2030'erne.

Ørsted-aktien falder 0,2 pct. til 384,80 kr.

Blandt sidepapirerne har Chemometec fået sænket sit kursmål med 10 pct. til 440 kr. fra 490 kr. af SEB Bank.

Det nye kursmål indikerer dog et potentiale på mere end 45 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag. Anbefalingen er uændret "køb".

Onsdag falder aktien 0,7 pct. til 196,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser