Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked

Udgivet den 04-02-2025  |  kl. 11:41  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic er tirsdagens prygelknabe, efter at vaccineselskabet mandag aften aflagde rapport for 2024.

Navnlig selskabets "forsigtige" prognose tager fokus og er med til at sende aktien ned med knap 10 pct. i middagshandlen.

Også DSV bliver sendt ned, da driftsindtjeningen skuffer i transportkoncernens regnskab for fjerde kvartal. Omvendt belønnes Coloplast for en positiv overraskelse.

Det sker i et smånervøst marked, hvor udsigten til en handelskrig fortsat spøger, selvom Donald Trump sent mandag satte sin varslede straftold mod Canada og Mexico på pause efter mindre indrømmelser fra de to lande.

Til gengæld er den forhøjede toldsats på kinesiske varer tirsdag morgen trådt i kraft, og det har fået styret i Beijing til at varsle gengældelse med tilsvarende 10 pct. fra den 10. februar.

Det danske C25-indeks ligger i middagshandlen svagt oppe med 0,1 pct. i 1744,59 efter at have svinget mellem rødt og grønt formiddagen igennem.

Også de europæiske markeder svinger omkring udgangspunktet, mens de amerikanske indeksfutures peger svagt ned inden eftermiddagens åbning.

BAVARIAN FALDER OVER 10 PCT. EFTER AT "FORSIGTIG" PROGNOSE SKUFFER

Bavarian Nordic er fortsat under pres og falder 9,4 pct. til 169,75 kr. i middagshandlen, da selskabet sent mandag løftede sløret for forventningerne til indeværende år samt foreløbige tal for regnskabsåret 2024.

For det nye år sigter vaccineselskabet efter en omsætning på 5700-6700 mio. kr. og en driftsmargin, EBITDA-margin, på 26-30 pct. mod konsensus på 6466 mio. kr., viser estimater indsamlet af Bavarian Nordic blandt fire analytikere.

I det netop overståede 2024 har Bavarian Nordic leveret en omsætning på 5716 mio. kr., mens EBITDA-resultatet løb op i 1603 mio. kr.

- Bavarian Nordic kom i mål med 2024, men skuffer både med omsætnings- og især med indtjeningsforventningerne til 2025. Det kan skyldes forsigtige forventninger, og ønsket om at have mulighed for at opjustere senere på året i takt med at der kommer flere ordrer i kassen, vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Nordea har efter mandagens melding sænket anbefalingen for Bavarian-aktien til "hold" fra tidligere "køb".

DSV'S INDTJENING SKUFFER

Også DSV-aktien er under pres, men har dog rettet sig i løbet af formiddagen til et fald på 0,8 pct. til 1386 kr.

Transportkoncernen er kommet indtjeningsmæssigt svagere end ventet gennem fjerde kvartal, end analytikerne havde ventet. Omvendt landede omsætningen bedre end ventet.

DSV har samtidig leveret et forsigtigt prognoseudspil, hvor hele intervallet på 15,5-17,5 mia. kr. for EBIT-indtjeningen før særlige poster ligger under analytikernes forventning på 17,6 mia. kr.

COLOPLAST BELØNNES FOR FINE TAKTER

Bedre går det den sidste af de tre regnskabsaktuelle C25-selskaber. Coloplast stiger 2,1 pct. til 835 kr. efter generelt bedre tal for første første kvartal af sit forskudte regnskabsår 2024/25, end analytikerne havde regnet med.

Mens medicoselskabets omsætning landede en smule under forventningerne, lød den organiske vækst på 8 pct. mod en ventet vækst på 7,5 pct.

Overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster landede på 1912 mio. kr., hvilket ligeledes var en lille positiv overraskelse målt mod konsensus.

En stor skatteudgift giver imidlertid en skuffelse på nettoresultatet, som faldt til 1044 mio. kr. mod forventninger om et plus på 1283 mio. kr. blandt analytikerne.

Helt i front ligger dog GN, der mandag blev sendt i gulvet efter frygt for handelskrig. Aktien retter sig til et plus på 4,9 pct. i 149 kr., hvilket mere end opvejer mandagens fald på 4,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning