Aktier/middag: C25 tilbage i plus med Mærsk, Novo, DSV og Danske Bank i front

Udgivet den 04-01-2024  |  kl. 11:42  |  
DSV - Lager

Med klassens helt tunge typer som Novo, Mærsk, Danske Bank og DSV i front spurter det danske eliteindeks, C25, torsdag middag frem og lægger afstand til de europæiske kolleger.

Indekset stiger med 1,5 pct. til 1835,24. Dermed er der også udsigt til, at onsdagens fald på 0,8 pct. kan blive en enlig svale efter en serie med fremgang i 13 ud af de seneste 14 handelsdage.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks halter til sammenligning bagefter med et plus på kun 0,4 pct. torsdag middag.

- Vi er godt kørende i Danmark med pæne stigninger efter en enkelt dag med tilbagegang efter en god periode. Men nu kører vi igen, konstaterer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Formiddagens inflationstal fra Frankrig og Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, overraskede ellers negativt med tiltagende inflation for december, som sædvanligvis trækker renterne lidt op og dermed aktiekurserne baglæns. Men effekten udebliver torsdag formiddag, konstaterer Martin Munk.

UDFORDRINGER I DET RØDE HAV GIVER MOMENTUM TIL MÆRSK

- Danmark er specielt godt kørende i forhold til resten af Europa, og der er nogle historier, som sætter sit præg. Det er for eksempel Mærsk, hvor man ikke kan komme igennem nede ved Det Røde Hav og skal ned omkring Afrika. Man forventer, at det vil skubbe hårdt til raterne, bemærker han.

- Derudover er der ændringer i anbefalinger af aktien, men lidt i hver sin retning, siger Martin Munk.

Mærsk har torsdag formiddag fået hævet anbefalingen til "neutral" fra "underperform" af Bank of America, som også hæver kursmålet for aktien til 15.100 kr. fra 8800 kr.

Omvendt har JPMorgan sænket anbefalingen "neutral" fra tidligere "overvægt" men hævet kursmålet til 14.400 kr. fra 13.750 kr.

A-aktien i rederikoncernen stiger 2,9 pct. til 13.650 kr. Over de seneste uger er kursen på aktien løftet cirka 25 pct.

Samtidig løftes aktien i logistikkollegaen DSV med 2,7 pct. til 1221,50 kr.

- Det spilder over på DSV, som måske kan begynde at få lidt positiv påvirkning på luftfragt, antager Martin Munk.

SKULDERKLAP TIL NOVO-KONKURRENT

Indekstunge Novo Nordisk har sat kurs mod rekord med et plus på 1,9 pct. til 717,10 kr.

- Medicinal kører godt efter at amerikanske Eli Lilly steg markant i USA onsdag. Det er Bank of America, der udpegede aktien som topvalg indenfor medicinal. Det kan godt smitte af på Novo, og generelt ligger "healthcare" stærkt i Europa i dag igen, noterer Martin Munk.

Med i toppen af C25 er også Danske Bank og Ørsted med plusser på henholdsvis 2,5 pct. til 186,15 kr. og 1,7 pct. til 358,50 kr. Begge uden selskabsspecifikt nyt.

Bortset fra at let stigende europæisk rente sædvanligvis gavner bankaktier - men omvendt belaster Ørsted.

Men Ørsted er ret volatil, og forsyningsaktierne ligger generelt godt i Europa i dag, påpeger Martin Munk.

BYGER AF HENVENDELSER TIL TRYG

Blandt de nederste aktier i C25 taber Tryg 0,1 pct. til 147,25 kr.

Forsikringskoncernen kan torsdag formiddag oplyse om cirka 550 henvendelser om vejhjælp under snevejret.

Danske Bank bemærker desuden i et notet torsdag morgen, at Trygs regnskab for fjerde kvartal 25. januar vil være påvirket af et højt niveau af vejrskader, men omvendt samtidig medvind på valutasiden.

Med mindre bemærkelsesværdige placeringer i C25 ligge Vestas med et plus på 0,8 pct. til 207,70 kr., og GN som stiger 1,2 pct. til 172 kr.

Vestas har fået sat kursmålet op til 255 kr. fra 210 kr. hos finanshuset SEB Markets, der gentager sin købsanbefaling.

Og Nykredit Bank har løftet kursmålet for GN med 31 pct. til 230 kr. fra førhen 175 kr. Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb".

Blandt sidepapirerne har handelsplatformen Boozt fået løftet kursmålet af Carnegie til 92,93 kr. fra 88,13 kr. Finanshuset gentager sin købsanbefaling. Boozt stiger 3,7 pct. til 87,65 kr.

Proteseproducenten Össur fået skåret sit kursmål til 33 kr. fra 35 kr. af Nordea. Men anbefalingen er fortsat "køb", og aktien ligger 3,5 pct. højere i 27,85 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed