Aktier/middag: GN og Demant stiger mens C25-indekset ligger stille

Udgivet den 27-11-2023  |  kl. 11:22  |  
Arkiv: Foto

Høreapparatselskaberne GN og Demant indtager toppen af det danske eliteindeks mandag, hvor begge aktier har fået et lille forspring uden særligt selskabsspecifikke nyheder.

På det samlede marked er der også tale om en stille og rolig dag, hvor enkelte større selskaber som ISS, Novozymes og ALK dog gør sig gældende med ændrede kursmål.

I formiddagstimerne har der været mindre udsving i C25-indekset, der midt på dagen ligger uændret i 1712,68.

- Vi har små bevægelser på indeksniveau, og det gælder også i Europa, så vi følger den tendens med små minusser derude. Det er lidt nyhedsfattigt i dag, men der kommer lidt data ind fra Black Friday, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, med henvisning til fredagens store indkøbsdag.

Mandag følger onlineversionen Cyber Monday, hvor forbrugerne kan høste de sidste gode tilbud på diverse internetsider.

Senere på dagen er der desuden grund til at holde øje med ord fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde.

- Der er stadig meget fokus på renter og inflation, så meldinger fra centralbankerne holder vi altid øje med. De seneste nøgletal har vist, at økonomien er ved at køle lidt af både i USA og Europa, og det er understøttende for aktiemarkedet, siger Martin Munk.

GN OG DEMANT I TOP

I toppen stiger GN-aktien mest med 1,8 pct. til 152,30 kr., mens Demant følger lige i hælene med et plus på 1,6 pct. til 282,80 kr.

- Det kan være noget sektormæssigt, konstaterer Martin Munk.

Han henviser til, at også konkurrenten Sonova ligger med et plus mandag, og at aktien generelt har været inde i god stime siden sit seneste regnskab. Det kan smitte af på de danske rivaler.

NYE KURSMÅL TIL NOVOZYMES OG ALK

Der er ingen regnskaber i kalenderen mandag, og derfor kan handlerne orientere sig mod en række kursmålsændringer i stedet.

Her har Novozymes fået løftet sit kursmål med 14 pct. hos Deutsche Bank, så det nu hedder 400 kr. mod tidligere 350 kr.

Dermed ser det tyske finanshus et potentiale på 10 pct. op til den aktuelle kurs. Banken har da også fortsat en købsanbefaling på aktien.

Novozymes-aktien falder 0,5 pct. til 361,60 kr.

Derudover har ALK-Abelló fået løftet kursmålet hos Jefferies til 94 kr. fra 89 kr. med den fortsatte anbefaling "hold".

ALK-aktien falder 1,8 pct. til 92,05 kr.

ISS-ANALYTIKER SER GRUND TIL FORSIGTIGHED

ISS' genopretning i kølvandet af coronapandemien risikerer at blive afløst af en vækstafmatning.

Det vurderer det franske finanshus Kepler Cheuvreux, der også skærer en bid af kursmålet til 130 kr. fra 135 kr.

- I takt med at vi nærmer os en økonomisk afmatning, er vi ikke sikre på, at restruktureringsomkostninger som denne ikke kommer tilbage, og vi er forsigtige i forhold til marginernes udvikling i 2024, skriver analytiker Johan Eliason.

Aktien falder 0,5 pct. til 120,35 kr.

BETTER COLLECTIVE DROPPER TIPSBLADET PÅ TRYK

Better Collective, der for nyligt blev noteret på den danske hovedbørs, har ifølge MediaWatch meddelt, at der bliver lukket ned for den trykte udgave af Tipsbladet, som selskabet ejer.

Selskabet ejer lang række sportsmedier og betting-sider og blev for nyligt også noteret på den danske fondsbørs efter i et par år at have været noteret i Sverige.

Aktien stiger 1,7 pct. til 159,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Britiske aktier og særligt Tate & Lyle dæmpede nedturen
17:06 Chemometecs opjustering og opkøb sendte aktien i vejret
17:04 Onsdagens aktier: Vestas til tops i rødt marked efter rivalers pagt om priser
17:02 Onsdagens obligationer: Renter faldt før ECB-mødet og efter britiske inflationstal
16:46 Baltic Dry-indekset falder for anden dag i træk
16:43 Chemometec opjusterer og annoncerer opkøb af belgisk selskab
15:45 USA/åbning: Morgan Stanley og United Airlines belønnes for regnskaber i fladt marked
15:43 Demant-topchef ser strømforbrug som afgørende parameter i udviklingen af AI-høreapparater
15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal