Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer

Udgivet den 11-11-2024  |  kl. 11:44  |  
Aktie tabel

GN og Zealand Pharma fortsætter mandag fredagens fremgang. Her endte begge aktierne i top tre i eliteindekset, C25, og mandag topper de to aktier indekset igen.

Modsat ligger A.P. Møller-Mærsk-aktierne i bunden, hvor de får følgeskab af bankerne.

Samlet set er der dog grønt på aktiemarkederne både herhjemme og i Europa mandag middag:

- Vi kører lidt videre på Trump-effekten i dag på aktiemarkedet efter rekorder på det amerikanske marked fredag. Trump vurderes især god for de amerikanske aktier, mens vi ikke ved, hvad der helt kommer til at ske i Europa med snak om blandt andet højere told fra amerikansk side, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

- Bankerne holder niveauet i dag, mens en mere risikofyldt aktie som Zealand stiger. For når appetitten på risiko stiger, så er det ikke lige bankerne, man løber efter, siger han.

Midt på mandagen stiger eliteindekset med 1,5 pct. til 1885,84.

GN OG ZEALAND I TOP

Fredag steg GN og Zealand Pharma begge 4,1 pct. og gik på weekend med en topplacering i C25. Mandag middag fortsætter de to frem, hvor GN stiger 6,5 pct. til 148,10 kr., og Zealand går 3,8 pct. frem til 879,50 kr.

- GN har fået lidt et "turning point" efter regnskabet onsdag aften. Det var godt nok lidt skuffende - og usikkerheden om Entreprise-divisionen er der fortsat. Men spørgsmålet er, om det værste nu er overstået, og aktien derfor går frem, siger Martin Munk og påpeger, at fremgang også skal ses i lyset, at GN er den mest shortede blandt de børsnoterede danske aktier.

I alt 9,91 pct. af aktierne er shortet. Når investorer shorter en aktie, er det med en forventning om, at aktien vil falde yderligere.

- For Zealand aktieplus tror jeg, at det hænger sammen med en tilbagevenden af risikoappetit, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

MÆRSK UNDER PRES

De eneste to aktier i eliteindekset, der mandag falder, er Mærsks A- og B-aktie. De dykker 0,9 pct. til 10.670 kr. og 1,3 pct. til 11.070 kr.

- 2025 ligger og spøger, for spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske med verdenshandlen med Trump i Det Hvide Hus. Oveni er der Kina, hvor stimulus skuffer. Så det hele handler om udbud og efterspørgsel, siger Martin Munk.

Mærsk-aktierne får følgeskab i bunden af Jyske Bank og Danske Bank med små plusser på 0,1 og 0,2 pct.

ALK-ABELLÓ FÅR EKSKLUSIVE RETTIGHEDER

Blandt sidepapirerne har allergiselskabet ALK-Abelló en god dag, efter selskabet lørdag oplyste, at det har indgået en strategisk licensaftale med amerikanske ARS Pharmaceuticals om rettighederne til næsesprayen Neffy mod allergiske shock. Med aftalen får ALK eksklusive rettigheder til næsesprayen globalt eksklusive USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.

Aftalen ventes ikke at påvirke vaccineproducentens forventninger til 2024 eller lønsomheden i den kommende år.

ALK stiger mandag middag 6,8 pct. til 166,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier