Aktier/middag: Mærsk tager lille revanche i lunkent marked - stor regnskabsuge i vente

Udgivet den 06-11-2023  |  kl. 11:36  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk sunder sig en smule mandag efter en styrtblødning til aktiekursen fredag. Modsat går det for Bavarian Nordic, der sammen med Rockwool udgør bunden i indekset.

Samlet har C25 lidt svært ved at finde retningen og ligger og svinger omkring uændret på indeksniveau, men ved middagstid har et lille plus overtaget, og indekset stiger 0,1 pct. til 1636,73.

Den lidt positive stemning skal ses i lyset af, at rentestigningerne måske er ved at være fortid, hvilket fredag fik de amerikanske aktier til at stige.

- Der er er lidt mere grund til, at investorer er mere optimistisk om, at den amerikanske centralbank nok er færdig med renteforhøjelser, men man skal fortsat være på vagt, siger Vasu Menon, der direktør for investeringsstrategi for OCBC Bank, til Bloomberg News.

LILLE COMEBACK TIL MÆRSK

Mandag middag tager Mærsk en smule revanche efter faldet fredag på hele 16,9 pct. efter logistikkoncernens regnskab for tredje kvartal, hvor flaget for risiko for priskrig på containermarkedet blev hejst.

Danske Bank har skåret en stor luns af sit kursmål til 11.000 kr. mod tidligere 14.000 kr. Anbefalingen er uændret "hold".

- Ledelsen gjorde det klart under telekonferencen og i en række kommentarer, at Mærsk potentielt står over for flere år med en udbudsdrevet nedtur, hvor konkurrencen kan blive stadig mere irrationel, skriver Danske Bank i et notat.

Hos Jyske Bank vurderer senioranalytiker Morten Holm Enggaard, at der på kort sigt kun ses sorte skyer i horisonten, og på den baggrund skærer han kursmålet til 13.000 kr. fra 15.000 kr.

- Hvis vi tager de langsigtede briller på, er vi ikke i tvivl om, at Mærsk er blandt de absolut bedste i containershippingindustrien, og at de står stærkt rustet til fremtiden, men på kort sigt er der sorte skyer forude på grund af den faldende økonomiske aktivitet, skriver Morten Holm Enggaard, der fastholder sin købsanbefaling.

B-aktien i Mærsk stiger 0,5 pct. til 10.185 kr., og A-aktien løftes 1,1 pct. til 10.110 kr.

ROCKWOOLS IRSKE KONKURENT MELDER OM VIGENDE SALG

Kingspan, der konkurrerer med Rockwool inden for isolering, oplevede i de første ni måneder af 2023 tilbagegang i salget af isoleringsprodukter og en mindre tilbagegang i omsætningen. Isoleringskoncernen venter at vokse på bundlinjen i 2023 sammenlignet med året før, men advarer samtidig om et vanskeligt miljø.

- Det er svært at se langt frem i dette miljø. Selv om slutmarkedet åbenlyst har sine problemer, er den globale ordrebog forblevet rimeligt stabil gennem de seneste måneder, skriver Kingspan i sin handelsopdatering.

Rockwool falder 1,4 pct. til 1607 kr. kun overgået af Bavarian, der dykker 2,3 pct. til 143,75 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

ØRSTED SKÅRET HALVT OVER

Ørsted fik næsten halveret sit kursmål fredag af finanshuset RBC Capital, da det blev skåret med 48 pct. til 360 kr. fra førhen 690 kr.

Anbefalingen af aktien fastholdes dog på neutrale "sector perform".

Mandag er stimen med sænkede kursmål fortsat, hvor finanshuset Fearnley har skåret 50 kr. af Ørsteds kursmål til 480 kr. og gentaget købsanbefalingen. Citigroup har ligeledes sænket kursmålet for Ørsted-aktien til 303 kr. fra 417 kr. Anbefalingen fastholdes på "neutral".

Derudover fik Ørsted i fredags også sænket udsigterne for sin kreditvurdering til "negativ" fra "stabil" hos det store kreditvurderingsbureau Fitch. S&P satte allerede torsdag Ørsted på sin overvågningsliste med risiko for at blive nedgraderet.

De sænkede prognoser kom i kølvandet af, at det danske selskab onsdag annoncerede gigantiske nedskrivninger på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal og potentielle hensættelser på 8-11 mia. kr. i fjerde kvartal.

Ørsted-aktien stiger 0,2 pct. til i 284,60 kr. i middagshandlen.

STOR DANSK REGNSKABSUGE I VENTE

Mens mandagen er stille og rolig med hensyn til både nøgletal og regnskabsnyt, ændrer billedet sig de kommende dage.

Her kommer blandt andet Demant, Pandora, Genmab, GN, Ambu og FLSmitdth med regnskaber - og netop Demant og Pandora ligger i toppen af C25 mandag med plusser op til 1,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering