Aktier/middag: Novozymes trækker C20 i all-time-high

Udgivet den 21-01-2013  |  kl. 11:36  |  

Med Novozymes som den store drivkraft har det danske C20-indeks mandag middag med et plus på 0,5 pct. til 532,96 bevæget sig op i hidtil uset territorium. Mindre stigninger præger ligeledes de øvrige børser i Europa, som må klare sig uden de sædvanlige impulser fra USA, hvor markederne holder lukket på grund af Martin Luther King-Day.

Ingen i C20 kan mandag hamle op med enzymproducenten Novozymes, som med regnskabet for 2012 mere end levede op til forventningerne. Det mest opløftende var selskabets prognose for 2013, som i de kommende dage formentlig vil få flere analytikere til at hæve deres estimater for selskabets indtjening i år. Selv Novozymes nedre skøn for indtjeningen i 2013 ligger således over medianestimaterne indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Novozymes spår en vækst i driftsresultat i 2013 på 4-7 pct. fra 2745 mio. kr. i 2012. Holder prognosen lander driftsindtjeningen i intervallet 2855-2937 mio. kr., mens analytikere ifølge SME Direkt spåede et resultat på 2843 mio. kr. op til regnskabet. Målt på resultatet efter skat indikerer Novozymes et overskud på 2137-2197 mio. kr., eller noget over analytikerforventningerne om et resultat på 2126 mio. kr.

I 2012 leverede Novozymes et nettooverskud på 2016 mio. kr., eller 59 mio. kr. mere end ventet. Aktien i Novozymes er skudt i vejret med 6,8 pct. til 171,8 kr., hvilket er det højeste niveau i et år og tæt på det højeste niveau nogensinde på 180,90.

Novozymes satte mandag desuden navn på afløseren for administrerende direktør Steen Riisgaard, som per. 1. april afløses af Peder Holk Nielsen, som kommer fra en stilling som koncerndirektør for enzymdivisionen.

Blandt de øvrige C20-aktier stiger Mærks B 0,8 pct. til 46.760 kr., efter at aktien af det japanske finanshus Nomura er blevet hævet til "køb". Bunden af C20 indtages af William Demant med et fald på 0,9 pct. til 475,2 kr. Danske Bank ligger stort set uændret på dagen, hvor banken har kickoff for sin nye privatkundemodel.

Modellen, der blev præsenteret fredag, har fået en del tæsk i både sociale og traditionelle medier i weekenden, da modellen blandt andet pålægger de mindre privatkunder et gebyr på cirka 300 kr. om året. Nogle forskere har spået kundeflugt, mens andre forskere forudser, at resten af de danske banker kommer til at følge trop med en lignende model.

Uden for C20 fortsætter SAS-aktien årets optur, efter at Citigroup har løftet anbefalingen af aktien til "køb" efter flyselskabets restruktureringsplan. Samtidig har papiret dog fået sænket sit kursmål til 7,48 skr. fra 11 skr. af Nomura. I København stiger aktien 5,2 pct. til 9,15 kr. Hidtil i 2013 er aktien steget 36 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser