Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske aktier rider på en massiv grøn bølge torsdag, hvor de japanske aktier er på himmelflugt og Hongkong følger godt med.

Stigningerne sker på baggrund af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der onsdag aften skød en lempelsescyklus i gang med en rentereduktion på 50 basispoint med mere i vente.

Det sendte det brede amerikanske marked i svingninger med først en stærkt positiv effekt og siden en sivende nedgang, der lukkede Wall Street-markedet let negativt.

Men de amerikanske aktiefutures indikerer torsdag morgen stigninger på 0,6-1,4 pct., når markedet åbner i New York torsdag eftermiddag.

Federal Reserve justerede fremskrivningen af rentebilledet nedad sammenlignet med udsigterne ved det forrige møde i juli, og centralbankchef Jerome Powell understregede fleksibilitet.

- Vi omkalibrerer pengepolitikken over tid til et mere neutralt niveau. Og vi bevæger os i det tempo, som vi synes er passende, givet udviklingen i økonomien, sagde han på pressemødet efter rentemeddelelsen.

I Asien giver lavere amerikanske renter mere spillerum for de regionale centralbanker til at sænke de pengepolitiske renter, og især de nye markeder får glæde af muligheden for at understøtte væksten.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct.

I Tokyo er aktiemarkedet afhængig af valutakursen for yen, og her er der tale om en markant svækkelse.

Nikkei-indekset stiger 2,6 pct., og Topix-indekset øger 2,5 pct.

I Kina er det børsen i Hongkong, der lægger for. Hang Seng-indekset stiger 1,8 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset stiger mere beskedne 0,6 pct. og 0,8 pct.

I Taipei øger Taiex-indekset 1,2 pct., Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,7 pct., og Kospi-indekset i Seoul har vendt et tidligt drop på 0,1 pct.til et plus i samme størrelsesorden.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +2,6
Topix +2,5
Hongkongs Hang Seng +1,8
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,9
Singapores STI +0,7
Sydney ASX 200 +0,6

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding