Aktier/middag: Stilhed før storm med DSV i førerposition

Udgivet den 28-10-2024  |  kl. 11:39  |  
DSV

DSV fastholder mandag middag sin position i toppen af C25-indekset, som logistikselskab indtog fra handelsstart efter højere kursmål fra britiske Barclays.

Og tilsvarende forbliver Demant i bunden af indekset i fortsættelse af tabene fredag i sidste uge.

Samlet set bliver det til et forholdsvis let negativt eliteindeks, som mandag middag falder til 1912,03 eller med 0,4 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag. Det sker med overvejende beskedne udsving for indeksets aktier i stille handel, mens handlerne samler kræfter til større begivenheder senere på ugen.

- Det er en vakuumdag i en meget travl uge. Stilhed før storm, mener Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, og peger på en mængde regnskaber fra Europa og på den danske aktiescene. I løbet af ugen ventes regnskaber fra blandt andet Mærsk, Carlsberg og Danske Bank.

- Og hvis vi så lige lægger en amerikansk jobrapport og nogle ISM-tal oveni, så har vi en sprængfarlig cocktail. Bare ikke i dag, uddyber aktiechefen.

BARCLAYS BAKKER OP BAG DSV

DSV har fået løftet kursmålet markant til 2000 kr. fra 1510 kr. hos den britiske storbank Barclays. Kursmålet er det næsthøjeste blandt de analytikere, der rapporterer til Bloomberg News, kun overgået af Handelsbankens kursmål på 2200 kr.

Logistikaktien stiger 1,1 pct. til 1516 kr. i toppen af C25-indekset.

- DSV nyder godt af endnu en opjustering fra en analytiker - her fra Barclays med et ret offensivt "target". Men omvendt er det ikke altid, at den slags faldet positivt ud, konstaterer Lars Hytting og peger på, at Danske Bank har opjusteret sit kursmål for Ørsted til 515 kr. fra 480 kr.

Alligevel falder energiaktien 1,2 pct. til 428,50 kr.

DEMANT I BUND - SONOVA TILBAGE I COSTCO

Nederst i indekset taber høreapparataktien Demant 3,6 pct. til 260,20 kr., og kollegaen GN mister 2,0 pct. til 128,50 kr.

- Der er lidt ny konkurrence på vej i USA, hvor Sonova er på vej tilbage ind i dagligvarekæden Costco med Sennheiser, og det tager høreapparaterne, GN og Demant ikke superpositivt imod. Men jeg mener nu ikke, at det er noget, der bør flytte de helt store kommaer, kommenterer Lars Hytting.

FLSMIDTH I STRATEGISK SAMARBEJDE

Uden for eliteindeksets rækker har FLSmidth underskrevet en strategisk aftale med et salgspotentiale på omkring 1,5 mia. kr. med sin mangeårige samarbejdspartner Enter Engineering om levering af mineralforarbejdningsudstyr til et projekt i Almalyk i Tasjkent-regionen i Usbekistan. Når anlægget står færdigt, forventes det at blive en af de største kobberkoncentratorer i verden.

Den samlede værdi af disse ordrer kan potentielt beløbe sig til cirka 1,5 mia. kr. over de næste mange år, oplyser den danske ingeniørkoncern i en pressemeddelelse.

Aktien stiger 1,5 pct. til 361,80 kr. efter et plus 0,5 pct. fredag. Aktien er i år steg godt 25 pct.

NILFISKS NEDTUR FORTSÆTTER

Nilfisk fortsætter nedturen efter fredagens nedjustering af forventningerne, som sendte aktien 10 pct. baglæns. Mandag føjer svenske SEB spot til skade med en nedjustering af kursmålet til 125 kr. fra 140 kr., og aktien falder yderligere 3,3 pct. til 118 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - onsdag den 22. januar
17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse