Aktier/PFA: Amerikansk rentemøde kan give markedet et skub op

Udgivet den 18-03-2019  |  kl. 07:48  |  

Ugen vil formentlig starte med en dans på stedet for aktiemarkederne, inden onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank sætter lidt mere kolorit over feltet, vurderer pensionskassen PFA.

Samtlige 90 økonomer, som Bloomberg har indhentet estimater fra, venter, at den amerikanske centralbank fastholder renten på 2,25-2,50 pct.

Til gengæld hersker der usikkerhed om, hvor længe banken vil holde pause med sine renteforhøjelser, konstaterer PFA, der også vil holde øje med nyt om bankens nedbringelse af sin store beholdning af obligationer.

I december signalerede bankens beslutningstagere to renteforhøjelser i år i det såkaldte "dot-diagram," hvor de 17 beslutningstagere hver især via en prik i et skema viser, hvor de venter, at renten ligger ved udgangen af 2019, 2020 og 2021.

- Vi venter, at dot-diagrammet vil vise én renteforhøjelse i år. Fed har brug for at signalere, at opstramninger stadig er retningen, og at man tager den svækkede globale økonomi alvorligt uden dog at gå i panik, skriver chefstrateg i PFA Tine Choi i en kommentar.

RENTEPAUSE KAN GIVE AKTIESTIGNINGER

På aktiemarkedet kan det blive vel modtaget, mener hun.

- Frem til onsdag venter vi, at aktiemarkederne mest af alt vil udvise en dans på stedet. Fjernes der en og/eller udskydes indeværende års renteforhøjelser i "dot-diagrammet" til 2020, vil det kunne give aktiemarkedet det næste skub op, således at vi for alvor ser indeks 2800 i bakspejlet, vurderer Tine Choi med henvisning til det niveau S&P 500-indekset har ligget og bokset med, inden indekset kravlede over i sidste uge.

Tine Choi regner i øvrigt med, at centralbanken vil understrege, at renteudsigterne er afhænge af de økonomiske data, så markedet ikke guides til at tro, at alle renteforhøjelser er taget af bordet.

Sidste væsentlige makrobegivenhed denne uge bliver indkøbschefernes aktivitetsindeks, PMI, fra eurozonen. Indekset offentliggøres fredag formiddag.

- Et mindre skuffende europæisk PMI vil næppe ødelægge "risk-on" stemningen andet end kortvarigt, mens en positiv overraskelse vil give aktiemarkederne flere ben at gå på og skabe øget tiltro til, at vækstnedgangen snart stabiliseres, vurderer Tine Choi.

I USA lukkede S&P 500-indekset fredag 0,5 pct. højere i 2822,48. Det er det højeste lukkeniveau siden oktober. Det danske C25-indeks steg fredag for femte børsdag på stribe og lukkede i det højeste niveau siden september efter en stigning på 0,4 pct. til 1130,90.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
15:00:01

 
6,84%
 
15:00:01

 
1,93%
 
15:00:01

 
1,68%
 
26/06/19

 
-1,43%
 
15:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder