Aktier/tendens: DSV får løftet anbefaling og Ørsted får sakset sit kursmål

Udgivet den 27-09-2023  |  kl. 08:06  |  
Arkiv: Foto

Der er fra start fokus på analytikerændringerne til C25-selskaberne onsdag, hvor DSV er blevet opgraderet, mens Ørsted omvendt har fået skåret knap 40 pct. af sit kursmål.

Rentetågen har onsdag udsigt til at lette en kende over markedet, efter at det danske C25-indeks de seneste to dage har været trykket ned af renter, der er steget til det højeste niveau i 12 år.

I USA er den toneangivende tiårige rente faldet lidt tilbage i kølvandet på svage nøgletal, og det kan også nå Europa i løbet af onsdagen. Onsdag morgen er optimismen dog ikke slået helt igennem, og det tyske DAX-indeks indikeres ned med 0,1 pct. forud for åbningen. De amerikanske aktiemarkeder peger dog omvendt på stigninger omkring 0,2 pct. inden start.

Det danske eliteindeks lukkede tirsdag med et fald på 0,2 pct. til 1692,39. Det kunne være blevet værre, men stigninger til navnlig den tunge Novo Nordisk-aktien afbødede faldet.

DSV OPGRADERET TIL "OVERVÆGT"

DSV har fået løftet sin anbefaling til "overvægt" fra "ligevægt" hos JPMorgan, der i samme ombæring løfter kursmålet til 1390 kr. fra 1270 kr.

Det skriver Bloomberg News.

DSV-aktien lukkede tirsdag med et fald på 0,2 pct. i 1291 kr., hvilket giver et kurspotentiale på 7,7 pct. op til det nye kursmål på 1390 kr.

I samme boldgade har fragtkollegaen Mærsk fået sænket sit kursmål hos Jefferies, der også skruer ned for sine estimater for Mærsks indtjening i både fjerde kvartal, 2024 og 2025.

Det sker med henvisning til et svagere end ventet andet halvår i år og et deraf lavere udgangspunkt for fragtraterne i 2024.

Kursmålet for Mærsk-aktien bliver skåret til 12.800 kr. fra 13.000 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

Mærsks B-aktien steg tirsdag 1,4 pct. til 12.465 kr.

ØRSTED SKÆRES KNAP 40 PCT.

Jefferies har også set nærmere på Ørsted-aktien, og det har resulteret i et kursmål, der sænkes til 500 kr. fra førhen 800 kr.

Anbefalingen er fortsat "køb".

Tirsdag bakkede aktien 1,3 pct. til 380 kr., og for året er den dykket næsten 40 pct. Ørsted har særligt været tynget af, at selskabet i august varslede nedskrivninger af værdien af sin portefølje i USA på op mod 16 mia. kr.

Derudover har Novo fået løftet sit kursmål til 745 kr. fra 707,5 kr. hos Stifel, der fastholder sin købsanbefaling.

Novo-aktien steg tirsdag 2 pct. til 650,10 kr.

FLS FÅR ORDRE PÅ 200 MIO KR

Der kan også komme lidt opmærksomhed omkring ingeniørkoncernen FLSmidth, der har fået en mineudstyrsordre på 200 mio. kr. Ordren bogføres i tredje kvartal af 2023, mens udstyret skal leveres gennem 2024.

FLS-aktien faldt tirsdag 1 pct. til 303,40 kr.

Der er også ordrenyt blandt sidepapirerne, hvor solcellekoncernen Ennogie har modtaget en ordre på 3100 kvadratmeter solcelletag, og den ligger i kategorien på 5-10 mio. kr. i værdi.

Ennogie-aktien endte uændret i 16,85 kr. tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus