Aktier/tendens: Fokus på Danske Bank i opstemt marked

Udgivet den 02-02-2024  |  kl. 08:36  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank kan meget vel få en hovedrolle på det danske aktiemarked fredag oven på sit årsregnskab, der i store træk flugter med analytikerforventningerne. Regnskabet falder i et positivt marked, der formentlig vil åbne klædt i grønt.

I USA steg aktierne torsdag, og efter børslukketid tordnede især Meta Platforms men også Amazon i vejret oven på løfterige regnskaber.

Torsdagens tredje regnskabsaktuelle medlem af "The Magnificent Seven", Apple, faldt derimod lidt i eftermarkedet oven på sit regnskab.

Den tyske DAX-future indikerer en positiv åbning på 0,9 pct. på børsen i Frankfurt.

Herhjemme steg C25-indekset torsdag 0,3 pct. til 1862,36 båret frem af en lukkerekord til Novo og stigninger i regnskabsaktuelle Novozymes og DSV.

DANSKE BANK SER MULIGHED FOR AT FASTHOLDE INDTJENINGEN

Fredag er det så Danske Bank, der er gæst ved det grønne eksamensbord. Banken kom ud af fjerde kvartal 2023 med et plus på bundlinjen på 5765 mio. kr. mod ventede 5832 mio. kr. blandt analytikere.

I 2024 spår banken resultater på linje med sidste år. Overskuddet efter skat ventes at lande på 20-22 mia. kr. mod 21,3 mia. kr. i 2023.

Analytikere forudså inden regnskabet et resultat i 2024 på 20,7 mia. kr., viser estimater indsamlet af banken selv.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen lægger mærke til, at Danske Bank modsat andre danske banker ikke ser tilbagegang i år.

- For 2024 guider Danske Bank en indtjening på 20-22 mia. Det er lidt bedre end de forventninger, som er aktuelt og viser også en større forskel til eksempelvis Jyske Bank og Sydbank, som har guidet deres 2024 forventninger ned og under konsensus, skriver Per Hansen i en kommentar.

Danske Bank ser til gengæld omkostninger i 2024 på 26-26,5 mia. kr., hvilket er lidt mere end analytikernes estimat på 25,5 mia. kr.

Danske Bank faldt torsdag 0,3 pct. til 185,05 kr. op til regnskabet.

TYSK STORBANK SKÆRER SIN ANBEFALING AF VESTAS

Fra børshusene er der kommet nyt om Vestas, Rockwool og A.P. Møller-Mærsk.

Vestas har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos Deutsche Bank, der gentager sit kursmål på 220 kr. Vestas lukkede torsdag i 195,12 kr. efter et dyk på 0,8 pct.

Rockwool, der faldt 0,2 pct. til 1886 kr. torsdag, har fået løftet kursmålet til 2300 kr. fra 2000 kr. hos investeringsbanken Carnegie, der gentager anbefalingen "køb".

Og endelig har Mærsk fået hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos britiske HSBC, der samtidig har løftet kursmålet til 16.000 kr. fra 15.000 kr. I øvrigt er rateindekset Shanghai Containerized Freight Index - SCFI - der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, steget 1,8 pct. til 2217,73 i sidste uge. Ugen før faldt indekset 2,7 pct.

Mærsks B-aktie faldt torsdag 2,1 pct. til 12.455 kr.

TRIFORK LANDER I BUNDEN AF SIN PROGNOSE

Trifork, der steg 2,0 pct. til 149,80 må efter en gennemgang af tallene for fjerde kvartal sande, at softwarekoncernen lander i bunden af sin prognose for omsætningen. Samtidig dæmpes forventningerne til driftsresultatet.

Der sigtes nu efter en omsætning på 207-209 mio. euro fra før 207-212 mio. euro. Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) for hele gruppen ses ramme 19,2-20,2 mio. euro mod tidligere ventet 20,5-22,5 mio. euro.

Blandt sidepapirerne kan også Matas få opmærksomhed oven på sit regnskab for det forskudte tredje kvartal. Materialistkæden fik et nettooverskud på 163 mio. kr. mod 147 mio. kr. året før. Forventningerne fastholdes. Matas faldt torsdag 0,7 pct. til 123 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank
08:14 Mærsks omsætning vokser som ventet efter udfordringer er skubbet længere ud i fremtiden
07:58 Danske Banks formodene tab er vendt til et plus i tredje kvartal
07:46 Råvarer: Mulig udskydelse af produktionsudvidelse hos Opec+ løfter oliepriserne
07:41 Netcompany oplever fortsat bedring i sin danske forretning i tredje kvartal
07:37 Danske Bank sætter forventningerne til 2024 op
07:17 Sydbank får hævet anbefalingen til "køb" af Nordea efter regnskab