Aktier/tendens: Gassen siver langsomt ud af ballonen inden weekenden

Udgivet den 13-12-2024  |  kl. 08:20  |  
Maesk

Det danske aktiemarked kører i lavt gear, og fredag taber markedet sandsynligvis endnu mere fart op til weekenden.

Investorerne må slå sig til tåls med kursmålsændringer og andre smånyheder, så generelt set er der lagt op til en yderst tilbageholdende åbning, mens de danske investorer så småt går i gang med at lukke bøgerne for i år og gøre klar til årsskiftet.

Det brede amerikanske marked faldt 0,5 pct. torsdag, og næsten hele faldet fandt sted efter lukningen af det danske marked torsdag eftermiddag.

Til gengæld er der kun sporadisk påvirkning fra futuresmarkedet, der for det brede markeds vedkommende har svinget tæt omkring nul i morgentimerne og nu ligger med et lille plus på 0,1 pct.

De asiatiske aktiemarkeder har været tilnærmelsesvis depressive med kursfald i Tokyo på knap 1 pct. og i Hongkong på 1,7 pct.

De sure markeder smitter af på den tyske DAX-future, der indikerer en åbning i Frankfurt med et minus på godt 0,2 pct.

Det danske C25-indeks lukkede torsdag med et fald på 0,6 pct. til 1847,89.

TRYG FÅR REDUCERET KURSMÅL

Forsikringskoncernen Tryg har været en tur gennem den britiske finansmastodont Barclays' regneark. Det har medført en reduktion i kursmålet, der sænkes til 187 kr. fra 202 kr.

Anbefalingen lyder dog fortsat på "overvægt", og målet indkerer da også et potentiale på omkring 20 pct.

Tryg lukkede torsdag i 153,30 kr. efter et drop på 0,5 pct.

Matas' administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg solgte tirsdag 100.000 aktier for en samlet af værdi af 13,2 mio. kr. Det blev meddelt torsdag efter børsens lukketid.

Der forlyder intet om årsagen til udsalget, men torsdag lukkede Matas med et plus på 0,2 pct. i 135,80 kr.

Parken er finansielt afhængig af, hvordan det går FC København og det er nu sikket, at FCK spiller europæisk fodbold på den anden side af nytår. For med en spillerunde igen er FC København avanceret i Conference League efter en sejr med 2-0 hjemme over skotske Harts.

Parken lukkede torsdag i 126,50 kr. efter en stigning på 1,2 pct.

Nordfyns Bank leverede torsdag aften et sæt forventninger til 2025, der stiller et noget lavere overskud før skat i udsigt. Pengeinstituttet spår nemlig et resultat før skat på 55-85 mio. kr. til næste år.

Prognosen for 2025 sammenlignes med, at Nordfyns Bank i oktober oppræciserede prognosen for 2024 til et resultat før skat i niveauet 110-130 mio. kr.

Nordfyns Bank steg torsdag 4,3 pct. til et slutkurs på 338 kr.

RATESTIGNINGER PÅ CONTAINERFRAGT

Investorerne i A.P- Møller-Mærsk kan se en blandet udvikling for aktierne i rederiets asiatiske konkurrenter inden for containertransport.

Et grønt pust for de japanske rederiaktier bliver udmanøvreret af en anderledes mat stemning i Hongkong, hvor de kinesiske aktier er godt på vej mod det største dyk i tre uger, og rederierne følger med ned.

Investorerne kan til gengæld fredag morgen konstatere, at containerindekset, SCFI, der måler spotraterne på ruter ud af Shanghai, steg med 5,7 pct. i sidste uge.

Mærsks B-aktie faldt torsdag 1,9 pct. til 11.690 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.