Aktier/tendens: Gældsloft kan løfte stemningen - SAS flyver tal hjem og FLS køber op

Udgivet den 01-06-2023  |  kl. 08:00  |  
Arkiv: Foto

FLS køber op i USA, og Netcompany kommer med flere detaljer om selskabets langsigtede finansielle mål.

Oveni krydres dagens med et regnskab fra SAS, der dog i store træk allerede er kendt, da luftfartsselskabet kommer med månedlige opdateringen på udviklingen i forbindelse med selskabets kamp for at overleve.

Overordnet ser det ud til, at aktierne kan få lidt medvind torsdag, efter den amerikanske gældsaftale har taget det første skridt på vejen mod en godkendelse, efter Repræsentanternes Hus natten til torsdag stemte ja for suspenderingen af loftet frem til 1. januar 2025.

Det giver i hvert fald fremgang til aktierne i Asien, der stiger over en bred kam. Og til den tyske DAX-futures, der ligger 0,6 pct. højere - og som plejer at være et godt pejlemærke for udviklingen på børsen i København. De amerikanske futures ligger og svinger omkring uændret.

Onsdag faldt eliteindekset, C25, med 0,9 pct. til 1802,63, hvor kun tre aktier steg - Coloplast, Novo Nordisk og DSV.

- Vedtagelsen har dog ikke formået at løfte humøret i USA, hvor S&P-futures handler i et beskedent plus. Stemningen i Asien er til gengæld mere positiv med fornuftige plusser på de fleste markeder. Det kinesisk PMI for industrien fra Caixin steg mere end ventet, hvilket tages som et signal om, at der trods alt er liv i kinesisk industri. De europæiske futures er blevet smittet af optimismen, og der er udsigt til små smil hos investorerne ved åbning, skriver Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, om dagens udvikling.

FLS KØBER AMERIKANSK SELSKAB

Der er lidt nyheder for investorerne at ty til fra morgenstunden.

FLSmidth har købt den amerikanske gummiproducent Morse Rubber. Overtagelsen sker dags dato.

Opkøbet er i tråd med FLS' Core'26-strategi for minedivisionen, der skal sikre vækst i serviceforretningen gennem blandt andet strategiske investeringer.

Blandt Morse Rubbers kompetencer er avancerede støbninger af blandt andet gummi til en lang række komponenter, som FLS udbyder. Opkøbet vil særligt gavne serviceudbuddet til selskabets kunder i Nord- og Latinamerika.

Morse Rubber har hovedkvarter i delstaten Iowa og har samlet 23 ansatte, der alle vil blive en del af FLS-koncernen.

FLS har ikke oplyst købsprisen for Morse Rubber, og opkøbet vil ikke påvirke selskabets forventninger til 2023.

Aktien faldt 1,9 pct. til 289 kr. onsdag.

Netcompany kom allerede onsdag med selskabets mellemlange målsætninger forud for torsdagens kapitalmarkedsdag, hvor meldingen vil blive krydret med nye informationer om målene for 2026.

Derudover kan man forvente at blive klogere på Netcompanys strategiske initiativer og få information om selskabets forskellige platforme, produkter og geografiske markeder

Aktien faldt onsdag 0,8 pct. til 293,30 kr. Den er dog også steget med samlet set knap 10 pct. torsdag og fredag i sidste uge.

SAS LANDER REGNSKAB

Blandt de mindre selskaber kommer SAS med regnskab for første halvår af 2022/23, som dækker perioden fra november sidste år til og med april i år.

Da SAS månedligt indberetter finansiel information til konkursdomstolen i New York i forbindelse med selskabets restruktureringsproces i USA, kendes en del af udviklingen allerede. I slutningen af april meddelte SAS således, at selskabet havde en omsætning på 13,5 mia. svenske kr. og et nettounderskud på 4 mia. svenske kr. for perioden november-marts.

Aktien satte sig 5,2 pct. onsdag til kurs 0,25 kr.

Og så har Per Aarsleff efter onsdagens regnskabet fået løftet kursmålet for aktien til 420 kr. fra 385 kr. hos SEB.

Anbefalingen er uændret "køb".

Aktien faldt 3,5 pct. onsdag til 322 kr.

FOKUS TIL BANKER

Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank, der alle faldt mellem 0,5 og 1,9 pct. onsdag, og resten af finanssektoren herhjemme kommer i fokus, når Nationalbanken torsdag offentliggør sin halvårlige analyse af stabiliteten i den danske banksektor.

Og så har Morgan Stanley sænket sin anbefaling af Coloplast, der steg 0,3 pct. til 877 kr. onsdag, til "ligevægt" fra "overvægt" af Morgan Stanley, viser data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år