Aktier/tendens: Mærsk, Vestas og Genmab i fokus i ventet plusåbning

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 07:56  |  
Arkiv: Foto

Der er tirsdag udsigt til en lettere positiv aktieåbning på børserne i Europa, efter mandagens lukkerekord nummer 54 for det brede amerikanske S&P 500-indeks.

Anført af teknologi endte det brede amerikanske indeks 0,2 pct. højere i rekorden 6047,15, efter at det havde ligget uændret ved dansk børslukketid.

- Den positive stemning har spredt sig til Asien, og der er også udsigt til plusser ved åbningen af den europæiske aktiehandel. Investorerne holder i dag øje med den politiske udvikling i Frankrig og de ledige stillinger i USA, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Den tyske DAX-future ligger tirsdag morgen 0,1 pct. højere, efter pæne europæiske aktiestigninger mandag.

Herhjemme steg C25-indekset mandag 1,2 pct., hvilket var fjerde dag i træk med fremgang.

JAPANSKE REDERIER STIGER

Mærsk-aktierne kan måske få fokus efter solide stigninger i de japanske rederiaktier tirsdag, som med en sektorfremgang på 3,6 pct. langt overgår stigningen i det bredere aktiemarked.

De tre største japanske containerrederier stiger mellem 2,7 og 5 pct., efter at JPMorgan har løftet kursmålene for dem og hævet anbefalingen af Kawasaki Kisen Kaisha til "overvægt" fra "neutral".

Vindaktien Vestas kan også få opmærksomhed, efter at selskabet mandag aften kunne oplyse, at det i USA havde modtaget en ordre på 342 megawatt (MW).

Ordregiver er Invenergy Wind LLC, som har bestilt 76 styk V150-4,5 MW-møller samt indgået en tiårig AOM 5000-serviceaftale.

Leveringen af vindmøllerne ventes at starte i fjerde kvartal 2025, mens projektet, Alle-Catt Wind Energy, ses sat i drift i slutningen af 2026.

Vestas steg mandag 0,6 pct. til 110,40 kr.

SÆNKET KURSMÅL TIL GENMAB

Der er analysenyt til Genmab fra amerikanske JPMorgan, som har skåret kursmålet for aktien med 17 pct. til 1700 kr. fra 2050 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral", fremgår det af Bloomberg News.

Genmab-aktien steg mandag 1,7 pct. til 1551,50 kr.

JPMorgan har også kigget estimaterne igennem på Lundbeck, og det har udløst et løftet kursmål til 50 kr. fra 46 kr. Også her fastholdes anbefalingen "neutral".

Lundbeck faldt mandag 1,7 pct. til 43,24 kr.

Parkens FCK overvintrer på førstepladsen i Superligaen efter mandagens sejr over FC Nordsjælland på Parkens græs.

Aktien i Parken Sport & Entertainment faldt mandag 0,8 pct. til 121 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag