Aktier/tendens: Novo Nordisk og Mærsk i centrum

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 08:30  |  

Det er giganternes dag på det danske aktiemarked onsdag.

Fondsbørsens to største selskaber, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk fremlægger regnskaber for andet kvartal, og det er de to, der vil diktere udviklingen i eliteindekset C25.

Indikationerne fra udlandet peger i entydig positiv retning. Det brede amerikanske S&P 500-indeks steg tirsdag omend det faldt en anelse efter dansk lukketid tirsdag. Men de amerikanske indeksfutures mere end kompenserer med stigninger på 0,9 pct. i det brede marked i New York senere på dagen.

Den tyske DAX-future, der anses som en god indikator for det danske aktiemarked, ligge da også med et plus på 1,1 pct. onsdag morgen.

De asiatiske markeder har også vist stærkt positive takter med stigninger over hele spektret af regionens børser.

Det danske C25 -indeks lukkede tirsdag med en stigning på 1,6 pct. til 1908,23.

NOVO OPJUSTERER FORVENTNINGER

Novo Nordisk præsenterer igen tocifrede vækstrater drevet af diabetesmidlerne Ozempic og Rybelsus samt Wegovy til behandling af svær overvægt.

Medicinalkoncernen opjusterer samtidig forventningerne til 2024 målt i lokal valuta, idet der nu ventes en vækst i salget på 22-28 pct. mod tidligere ventet 19-27 pct., og en vækst i driftsresultatet på 20-28 pct. mod hidtil 16-24 pct. inklusiv den 5,7 mia. kr. store nedskrivning som Novo annoncerede i slutningen af juni.

Omsætning, driftsresultat og bundlinje ligger alle tæt på analytikernes estimater trods en lavere omsætning for fedmemidlet Wegovy end ventet.

Novo Nordisk B steg tirsdag 4,6 pct. til 888 kr.

MÆRSK LIDT LAVERE END VENTET

A.P. Møller - Mærsk løftede forventningerne til hele året for blot en uge siden, og koncernen fastholder da også estimaterne i dagens regnskab for andet kvartal, der lyder på et underliggende driftsoverskud på 9-11 mia. dollar. Og den underliggende driftsindtjening ventes fortsat at lande på 3-5 mia. dollar.

Selve resultaterne ligger generelt en anelse under analytikernes estimater.

Mærsks B-aktien faldt tirsdag 1,5 pct. til 10.600 kr.

IKKE SÅ RINGE I RINGKJØBING

Dansk Bankverdens vidunderbarn, Ringkjøbing Landbobank, fik en resultatfremgang før skat på 62 mio. kr. til 753 mio. kr. i det forskudte første kvartal.

Det gode resultat katalyserer en opjustering af forventningerne til nu at lyde på et nettoresultat på 2,0- 2,35 mia. kr mod det hidtidige 1,8-20,2 mia. kr.

Ringkjøbing Landbobank faldt tirsdag 0,4 pct. til 1088 kr.

NYE KURSMÅL

Nordic Transport Group var tilbage på vækstsporet i andet kvartal efter et svært første kvartal for transportvirksomhede. Omsætning og bruttoindtjening i divisionerne Road & Logistics og Air & Ocean var dog negativt påvirket af en øget konkurrence og krævende markedsforhold.

Selskabet gentog sine årsforventninger i regnskabet, der blev offentliggjort kort efter børslukketid tirsdag.

NTG-Aktien lukkede i 265 kr. efter et fald på 1,5 pct.

Køkkenproducenten TCM har fået skruet kursmålet op til 73 kr. fra 67 kr. af det svenske børshus SEB.

Anbefalingen er der ikke ændret ved, da den stadig viser "køb".

TCM faldt 1,4 pct. til 56 kr. tirsdag.

Vestas' investorer kan kigge på Siemens Energy, der lidt bedre ud af andet kvartal end ventet. Siemens Energy står bag vindmølleproducenten Siemens Gamesa, der fik et mindre underskud end ventet.

Vestas steg 3,8 pct. tirsdag til 161,05 kr.

Kursmålet for DFDS-aktierne sænkes til 365 kr. fra 402 kr. af Carnegie, der fastholder anbefalingen "køb". Rederiaktien faldt tirsdag 1,2 pct. til 199,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024
11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder