Aktier/tendens: Positive vinde fra USA kan blæse over C25 på analysetung dag

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 08:10  |  

Analyserne er væltet ind tirsdag morgen, hvor flere selskaber både i og ude for C25 har været til revision hos børshusene.

For Ambu betyder det blandt andet en sænket anbefaling efter et tocifret kursplus fredag.

Der er op til en positiv start på handelsdagen, efter at de danske aktier fik udsigten til højere renter i længere tid i USA at føle.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viste sig fredag væsentligt stærkere end ventet, og det har fået handlerne til at skrue gevaldigt ned for forventningerne til rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Mandag skiftede stemningen dog til det positive i USA, hvor det brede marked målt på S&P 500-indekset steg 0,2 pct.

Og der kan være mere af samme skuffe i vente tirsdag, hvor futuren for det tyske DAX-indeks, der normalt er et godt pejlemærke for den danske udvikling, stiger 0,5 pct. I USA øger futures for de toneangivende indeks samtidig med 0,2-0,5 pct.

Det danske C25-indeks tabte mandag 1,1 pct. til 1759,45.

AMBU SÆNKES HOS BØRSHUS EFTER STORE STIGNINGER

Ambu har fået sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken, efter at endoskopproducenten i sidste uge opjusterede forventningerne og kom med foreløbige tal for første kvartal.

Anbefalingen lyder nu på "underperform" fra "market perform", mens kursmålet omvendt er hævet til 155 kr. fra 140 kr.

Opjusteringen blev fredag belønnet med en stigning på 17,1 pct., men mandag faldt aktien 0,7 pct. til 135,05 kr.

Coloplasts kursmål er blevet skåret med lige godt 5 pct. hos Goldman Sachs til 840 kr. fra 880 kr.

Anbefalingen er fortsat "neutral", viser data fra Bloomberg News.

Medicoaktien steg mandag marginalt til 797 kr.

GN's kursmål er sat ned til 170 kr. fra 195 kr. hos Nordea. Anbefalingen er fortsat "køb".

Aktien faldt mandag 1,3 pct. til 123,30 kr.

SÆNKET ANBEFALING TIL NETCOMPANY

Også uden for eliteindekset står analyserne i kø tirsdag morgen.

For Netcompany betyder det en sænket anbefaling til "hold" fra "køb" hos norske ABG Sundal Collier, der samtidig har skåret kursmålet til 360 kr. fra 370 kr.

Omvendt har Morgan Stanley løftet sit kursmål for it-aktien til 350 kr. fra 310 kr., men gentaget anbefalingen "ligevægt".

Netcompany bakkede mandag 0,3 pct. til 338 kr.

Transportkoncernen NTG har fået sænket kursmålet til 351 kr. fra 386 kr. hos investeringsbanken Carnegie, der gentager sin anbefaling "køb".

NTG satte sig mandag 0,2 pct. til 244,50 kr.

DFDS' kursmål er ligeledes skåret. Her er det canadiske RBC, der har kappet 50 kr. af kursmålet til 270 kr.

Anbefalingen er dog stadig positive "outperform".

DFDS steg mandag 1,0 pct. til 138,30 kr.

TYRKISKE ORDRER TIL VESTAS-RIVAL

Vestas' tyske rival Nordex sikrede i fjerde kvartal af 2024 ordrer i Tyrkiet på i alt 658 megawatt.

Det oplyser den tyske vindmølleproducent tirsdag.

I alt skal Nordex levere 97 møller til Tyrkiet. Også servicekontrakter og vedligeholdelse over de næste år er inkluderet i aftalerne.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB