Hedegaard nedjusterer med 20 mio kr

Udgivet den 07-08-2007  |  kl. 14:33  |  

Hedegaard nedjusterer resultatforventningerne til 2007, således at der nu ventes et resultat før skat på 10 mio. kr. mod tidligere udmeldt 30 mio. kr.

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag.

Nedjusteringen skyldes de fortsat stigende råvarepriser, især på kornprodukter.

- Såfremt det forventede resultat opnås, og der ikke identificeres nye forretningsområder investeringsmæssigt, kan der forventes et udbytte i niveauet 20 pct. Det vurderes fortsat, at forventningerne er forbundet med større usikkerhed end normalt. Ved kvartalsmeddelelsen for 1. kvartal var kornpriserne steget med 20-25 pct. siden Agro indgik de 1-årige foderkontrakter i høst 2006. På nuværende tidspunkt andrager stigningen siden høst sidste år 40-45 pct., skriver Hedegaard.

Hedegaard afholder som tidligere udmeldt ordinært bestyrelsesmøde den 27. august 2007.

I forlængelse heraf vil resultatet for 1. halvår blive offentliggjort.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder