Aktier/tendens: Rockwool på vej med regnskab - våbenhvile kan presse Mærsk

Udgivet den 27-11-2024  |  kl. 08:26  |  
Arkiv: Foto

En våbenhvile mellem Israel og Hizbollah er trådt i kraft natten til onsdag, og mens det umiddelbart er godt nyt for finansmarkederne, så kan A.P. Møller-Mærsk blive klemt ved udsigten til lavere fragtrater.

For C25-indekset ventes dog en nogenlunde neutral åbning, hvor blandt andet Rockwool ventes at gøre væsen af sig, når selskabet kommer med regnskab for tredje kvartal senere onsdag.

Indtil da kan blandt andet våbenhvilen få effekt for rederierne.

Netop situationen i Mellemøsten og houthiernes sympatiangreb på skibe i Det Røde Hav har nemlig været med til at sende raterne i vejret.

FALD PÅ 3-5 PCT.

I Asien er rederiaktierne derfor faldet over en bred kam efter våbenhvilen.

- Det vil være naturligt, hvis A.P. Møller-Mærsk reagerer på niveau med de asiatiske selskabers kursudvikling på udsigterne til lavere fragtrater, selv om det desværre ikke er givet, at freden kommer til at blive langvarig.

- Et kursfald på 3-5 pct. matcher udviklingen i Asien og vil være forventelig fra handelsstart, spår investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen i en kommentar.

Tirsdag faldt B-aktien i Mærsk 1,6 pct. til 11.450 kr.

C25-indekset tabte desuden 1 pct. til 1826,03.

I USA fortsatte rekordrækken derimod tirsdag for Dow Jones og S&P 500-indekset.

Onsdag byder på inflationstal fra USA, som kan være med til at afgøre det næste rentetræk fra den amerikanske centralbank.

ROCKWOOL GØR STATUS

Herhjemme vil Rockwool være fokus i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal, der ventes efter middagstid.

Regnskabet, der bliver det første med topchef Jes Munk Hansen ved roret, ventes at vise, at væksten er kommet lidt ned i gear. Konsensus er en salgsvækst på 6,5 pct. i kvartalet. Rockwool faldt tirsdag 2,6 pct. til 2912 kr. op til regnskabet.

NKT FÅR INDLEDT DÆKNING

NKT har fået indledt dækning hos børshuset Oddo BHF, der har regnet sig frem til et kursmål på 529,7 kr. og en neutral anbefaling. NKT faldt tirsdag 1 pct. til 549,50 kr.

Fra høreapparatbranchen er der kommet nyt fra GN og Demants rival WS Audiology.

Selskabet leverede en organisk vækst på 10 pct. sidste år og en solid forbedring af sin margin. Desuden melder WSA om vundne markedsandele.

GN faldt tirsdag 2,3 pct. til 131,75 kr., og Demant lukkede 0,7 pct. lavere i 269,80 kr.

REGNSKABER FRA ENNOGIE OG FIRSTFARMS

Fra regnskabsfronten er der kommet nyt fra Ennogie. Selskabet, der laver solcelletage, kom ud af årets tredje kvartal med et nulresultat før af- og nedskrivninger, hvilket er en klar forbedring i forhold til de foregående to kvartaler, der begge gav underskud. Aktien endte tirsdag uændret i 6,26 kr.

Firstfarms, der kommer med regnskab onsdag, steg 5,2 pct. til 73,20.

Lundbeck har indledt et fase 3-studie med Amlenetug til behandling af multipel system atrofi, som betegnes som en en sjælden fremadskridende neurologisk lidelse. Lundbecks B-aktie faldt onsdag 2,2 pct. til 43,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:46 ECB's Schnabel ser kun begrænset plads til flere rentenedsættelser
09:33 Firstfarms påvirkes af ekstremt vejr og dæmper forventningerne
09:17 Aktier/åbning: Rockwool sendes ned inden regnskab - Mærsk presses af våbenhvile
08:43 Obligationer/åbning: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
08:26 Aktier/tendens: Rockwool på vej med regnskab - våbenhvile kan presse Mærsk
08:21 Lundbeck indleder senfase-studie for middel til behandling af sjælden neurologisk lidelse
08:12 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:52 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:24 Obligationer/tendens: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
07:15 Råvarer: Oliepriserne er stabile mens fokus er på våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
06:39 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:35 Mærsks asiatiske konkurrenter falder onsdag efter aftale om våbenhvile
06:34 Amerikansk centralbank har ikke travlt med at sænke renten viser referat
06:34 NKT får indledt dækning af Oddo BHF med neutral anvefaling
06:34 Ennogie kæmper med renter, inflation og manglende ordrer - har reduceret medarbejderstaben
06:32 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:32 Valuta: Stabilisering inden tsunami af økonomiske data fra USA
06:32 USA/T-bond: Ny told-snak fra Trump sendte renterne op
06:32 USA/lukning: Rekordhumør efter våbenhvile - fedmeaktier i kursplusser
06:30 Kalender med link - onsdag den 27. november