Aktier/tendens: Svagt positiv åbning i sigte med fokus på Demant og Bavarian

Udgivet den 21-08-2024  |  kl. 08:27  |  

Efter en småsur tirsdag ser det lidt lysere ud fra åbningen af det danske aktiemarked onsdag, hvor anbefalingen af Demant er blevet løftet to hak af Morgan Stanley til "overvægt".

Modsat kan Bavarian Nordic muligvis hænge lidt i bremsen efter fald i USA, mens Sydbank vil få opmærksomhed i forbindelse med bankens kvartalsregnskab.

Overordnet peger futures på en svagt positiv åbning i Tyskland onsdag morgen i størrelsesordenen 0,1 pct. for den tyske DAX-future, der ofte er et fint pejlemærke for det danske marked.

Herhjemme faldt C25-indekset tirsdag med 1,3 pct. til 1961,66.

BAVARIAN DYKKER

Blandt de faldende aktier tirsdag var Bavarian, der tabte yderligere 1 pct. til 267,70 kr., efter et dyk på 4,6 pct. mandag.

Nedturen følger dog en gigantisk optur for aktien i sidste uge på 47 pct., da sundhedskrisen som følge af mpox-udbrud i Afrika gav anledning til tro på, at der er flere nye ordrer på vej på Bavarians mpox-vaccine.

Fra børshusene er der onsdag flere nye kursmål for Vestas, Coloplast og Trifork at forholde sig til, ligesom Morgan Stanley er vendt rundt på en tallerken i holdningen til Demant.

Demant er blevet løftet til "overvægt" fra "undervægt", mens kursmålet er blevet skruet op til 320 kr. fra 268 kr. hos den amerikanske storbank. Tirsdag faldt Demant 1,7 pct. til 270 kr., og aktien har stadig ikke helt genfundet benene, siden en stor nedjustering af forventningerne i juli kostede et fald på næsten 15 pct. på en enkelt handelsdag.

VESTAS SKÅRET

Hos Berenberg er kursmålet for Vestas blevet skåret til 200 kr. fra 215 kr., hvilket fortsat berettiger til anbefalingen "køb".

Og Coloplast har efter tirsdagens regnskab fået hævet sit kursmål med 5 pct. til 1050 kr. fra tidligere 1000 kr. af finanshuset Jefferies, der gentager "køb".

Vestas faldt tirsdag 3 pct. til 155,90 kr., og Coloplast endte 5 pct. lavere i 887,80 kr.

SYDBANK PÅ VEJ MED REGNSKAB

Sydbank kan desuden stjæle rampelyset i forbindelse med sit kvartalsregnskab. Analytikere venter et resultat nogenlunde på linje med sidste år, det vil sige et overskud efter skat på 740 mio. kr. mod 758 mio. kr. året før, viser estimater indsamlet af banken selv.

Sydbank faldt tirsdag 1,3 pct. til 340,80 kr. op til regnskabet.

Tilbage i analyseafdelingen har Trifork fået sænket kursmålet med knap 12 pct. til 115 kr. fra førhen 130 kr. af finanshuset ABG Sundal Colllier, der fortsat anbefaler "køb" af aktien. Trifork faldt tirsdag 3,2 pct. til 98,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel
11:06 Novo-analytiker om stigning: Færre bivirkninger trækker op
10:47 NKT-rival vil investere 670 mio. kr. i kapacitetsudvidelser
10:25 Carlsberg udvider Pepsi-samarbejde til Kazakhstan og Kirgistan
10:18 DFDS fik vækst i fragtmængderne på 7,4 pct. i august
10:16 Storbank ser et DSV-opkøb af DB Schenker føre til en "revaluering" af aktien
09:57 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:55 Sure opstød hos Roche-investorer efter fedmepille-bivirkninger
09:36 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:15 Aktier/åbning: DSV trækker C25 frem efter historie om DB Schenker-køb
09:01 Solid kursstigning til DSV i vente efter DB Schenker-nyhed, vurderer analytiker
08:50 Obligationer/åbning: Renterne stiger en spids før ventet lempelse fra ECB