Aktier/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Bavarian og Pandora

Udgivet den 03-09-2024  |  kl. 08:13  |  

Bavarian Nordic kan løbe med opmærksomheden tirsdag, da medicinalaktien er blev tilføjet det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Pandora og GN kan også tage fokus efter analytikernyt i et aktiemarked, der ventes at starte med et lille hop. Futuren for det tyske DAX-indeks, der normalt er et godt barometer for det danske aktiemarked, ligger med et plus på 0,1 pct.

En slutspurt sidst på eftermiddagen mandag sørgede for, at C25-indekset endte i grønt med et plus på 0,2 pct. til 1993,13.

Mandagen var præget af lavere aktivitet som følge af den amerikanske fridag Labor Day. Dagen indikerer også afslutningen på sommerferien på Wall Street, så volumen ventes at vende tilbage til et mere normalt niveau.

Fokus vil tirsdag være på eftermiddagens amerikanske ISM-erhvervstillidsopgørelse for fremstillingssektoren, hvor en forværring i aflæsningen for august kan øge forventningerne til størrelsen af en rentenedsættelse i midten af måneden fra den amerikanske centralbank.

Samtidig kan en forværring også øge bekymringerne for recession for verdens største økonomi, så lavere renter behøver ikke nødvendigvis at blive fulgt af højere aktiekurser.

BAVARIAN OPTAGET I STOXX 600-INDEKS

Bavarian Nordic, der mandag steg 0,4 pct. til 267 kr., kan glæde sig over, at selskabets aktie i forbindelse med den kommende kvartalsmæssige tilpasning optages i det europæiske aktieindeks Stoxx 600, som giver en bred geografisk og branchemæssig dækning.

Bavarian Nordic vil være en del af Stoxx 600 fra og med den 23. september.

ANALYSENYT

Pandora har fået sat kursmålet op af det amerikanske finanshus Morgen Stanley, så det nu ligger over den aktuelle aktiekurs.

Men selv om Morgan Stanley sætter kursmålet op til 1230 kr. fra 1150 kr., så er det blot 4,7 pct. over mandagens slutkurs. Det er ikke helt nok til at ændre på anbefalingen "ligevægt."

Smykkeaktien endte mandag med et fald på 0,6 pct. i 1174,50 kr.

GN har fået gentaget den positive anbefaling "køb" hos finanshuset Citi, der dog har sænket kursmålet for aktien et nøk til 220 kr. fra 225 kr.

Det giver et potentiale på mere end 45 pct. i forhold til mandagens lukkekurs i 154,20 kr., der kom efter et plus på 0,3 pct. på dagen.

Torm-investorerne kan se mod Det Røde Hav, hvor to tankskibe ifølge Bloomberg News er blevet angrebet og ramt af iransk støttede houthier.

Produkttankaktien endte mandag med et fald på 4,1 pct. i 237,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus