Aktier/tendens: Udsigt til plus - fokus på USA-valg og tal fra Novo og Pandora

Udgivet den 06-11-2024  |  kl. 08:27  |  

Der er udsigt til stigninger på de europæiske aktiemarkeder onsdag trods udsigten til en sejr til Donald Trump i det amerikanske valg. Sandsynligheden for en sejr til Trump er høj, selv om udfaldet ved 8-tiden dansk tid endnu ikke er afgjort. De amerikanske aktiefutures bankes massivt til vejrs, og den toneangivende europæiske aktiefuture, DAX-futuren, følger med op.

De amerikanske aktiefutures er skudt i vejret og ligger omkring 1,7 pct. højere ved 8.15-tiden, og DAX-futuren stiger 0,9 pct. på samme tid efter at have været nede med tæt på 1 pct. tidligere på morgenen.

Udover præsidentvalget er der herhjemme onsdag morgen fokus på regnskaber fra Novo Nordisk og Pandora, der er leveret. Efter børslukketid er også Genmab klar med kvartalstal.

NOVO LIDT BEDRE NETTOPLUS END VENTET

Medicinalgiganten solgte i tredje kvartal for sammenlagt 71,3 mia. kr. mod analytikerkonsensus på knap 72,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk selv. I tredje kvartal 2023 solgte Novo Nordisk for 58,7 mia. kr.

Bundlinjen viser et overskud på 27,3 mia. kr. mod analytikernes forventning om knap 26,8 mia. kr. og et overskud på 22,5 mia. kr. i tredje kvartal 2023.

Opgjort i lokal valuta var salgsvæksten i tredje kvartal på 23 pct. mod estimeret 24,1 pct., og driftsresultatet steg 28 pct. ligeledes opgjort i lokal valuta mod en ventet fremgang på 25,7 pct.

Novo Nordisk præciserer forventningerne til 2024 både målt i lokal valuta og danske kroner. Også den ventede skattesats og pengestrømmene præciseres. Der ventes nu en vækst i salget på 23-27 pct. mod tidligere ventet 22-28 pct., mens driftsresultatet ventes at stige med 21-27 pct. mod tidligere ventet 20-28 pct.

Novo-aktien faldt 1,0 pct. til 745,40 kr.

PANDORA SÆTTER OMSÆTNINGSREKORD

Pandora sætter rekord i et tredje kvartal med en omsætning på 6103 mio. kr. mod den tidligere rekord i kvartalet sidste år på 5572 mio. kr. Samtidig lander den organiske vækst på 11 pct., hvilket var den samme sidste år.

Bundlinjen i kvartalet endte på et overskud på 595 mio. kr. efter skat, hvor analytikerne havde estimeret et overskud på 560 mio. kr. mod 543 mio. kr. i kvartalet sidste år.

Smykkekoncernen oppræciserer forventningerne til 2024 for tredje gang i år. Der skønnes nu en organisk vækst på 11-12 pct. mod det bredere spænd før på 9-12 pct. Forventningen om en EBIT-margin på omkring 25 pct. fastholdes derimod.

Pandora-aktien faldt 0,1 pct. tirsdag til 1059,50 kr.

GENMAB TAL SENERE

Genmab, der tirsdag faldt 2,2 pct. til 1518 kr., kommer efter børslukketid med regnskab for tredje kvartal. Tallene ventes ikke at overraske. Derimod ventes fokus på Genmabs mest fremskredne lægemiddelkandidater, herunder ikke mindst nært forestående data fra et sammenligningsstudie mellem lægemiddelkandidaten Hexabody-CD38 og Darzalex.

NKT FORLÆNGER FRANSK AFTALE

NKT er blevet tildelt en forlængelse af sin rammeaftale med franske RTE om levering af højspændingskabler fra 2026 til 2028. Det oplyste kabelkoncernen efter børslukketid tirsdag.

NKT steg 0,6 pct. tirsdag til 651 kr.

NYE KURSMÅL TIL TIRSDAGENS C25-BUND

Ambu, der faldt 8,7 pct. til 117,20 kr. efter skuffende regnskab, har fået sænket kursmålet til 155 kr. fra 165 kr. af ABG Sundal Collier. Anbefalingen er uændret "køb".

Vestas har fået sænket kursmålet hos adskillige finanshuse efter tirsdagens regnskab, der skuffede med flere garantihensættelser end ventet og fortsatte problemer i serviceforretningen. Aktien endte i det laveste niveau siden 2020 med et fald på 12,2 pct. til 119,35 kr.

Boozt får hævet anbefalingen hos SEB til "køb" fra "hold" efter tirsdagens store kursfald på knap 15 pct. til 66,50 kr. i kølvandet af onlineselskabets regnskab for tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.