Aktier/tendens: Udsigt til solide kursfald
Der er onsdag morgen udsigt til indeksfald op mod 1,4 pct. på de store europæiske fondsbørser. C20-indekset lukkede tirsdag med en stigning på 1,12 pct. til 447,19. De amerikanske aktier tabte terræn i tirsdagens seneste handel, og det var giver kursfald i Asien. Der er øgede bekymringer i markedet for, at Grækenland er ved at forberede sig til en exit fra eurosamarbejdet, efter at den tidligere græske premierminister Lucas Papademos blev citeret for dette i nyhedsbureauet Dow Jones Newswire sent tirsdag aften. Yderligere er markedet presset af svage japanske handelsbalancetal øger nervøsiteten.
Novo Nordisk lukkede tirsdag med en kursstigning på 0,36 pct. til 844,5. En rapport beskylder de britiske sundhedsmyndigheder for at have store mangler i behandlingen af diabetes, hvilket ifølge rapporten fører til dødsfald, blidhed og amputationer. Det fører til at op mod 24.000 dør for tidligt hvert år. Det skriver den britiske avis the Guardian, som refererer til en rapport fra National Audit Office. Diabetesbehandlingen er mangelfuld for op mod halvdelen af de 3,1 mio. diabetikere, som ikke får det nødvendige check fra NHS trods retningslinjer der er udstedt tilbage i 2001.
Auriga har onsdag morgen fremlagt regnskab for første kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen er klart bedre end ventet. 2012-forventningerne bliver dog fastholdt. Auriga Industries fik en omsætningsvækst på 16 pct. til 1,61 mia. kr. i første kvartal, hvilket er bedre end Bloomberg News analytikerestimat på 1,44 mia. kr. Det blev til en driftsindtjening (EBITDA) på 187 mio. kr. i første kvartal, hvilket var en fremgang fra 124 mio. kr. EBITDA-marginalen blev øget til 11,6 pct. fra 8,9 pct. EBIT-indtjeningen blev løftet betydeligt til 148 mio. kr. fra 80 mio. kr., og dermed er EBIT-indtjeningen også klart bedre end analytikerprognosen på 90 mio. kr.
Solar, som laver engrossalg af el-artikler, er aktuel med sit regnskab for første kvartal, hvor det både blev til en omsætnings- og indtjeningsfremgang. Helårsprognoserne fastholdes. Solars omsætning steg med hele 19,2 pct. til 428,9 mio. euro i første kvartal, hvilket var på niveau med selskabets egne forventninger. Selskabets organiske vækst blev på 5,7 pct. i første kvartal mod 5,6 pct. i samme periode året forinden.
Pandora har fået endnu en omgang skuffende læsning for det australske forretningsmiljø, eftersom Australiens største stormagasinskæde Myer onsdag morgen har nedjusteret sin indtjeningsprognose for sit forskudte helår, idet de australske forbrugere har holdt fast i deres nøjsomme forbrugsvaner.
Stenuldsproducenten Rockwool aflagde regnskab for første kvartal efter tirsdagens lukketid, hvor omsætningen og indtjeningen var bedre end ventet, drevet af positive markedsvilkår på de europæiske hovedmarkeder. Yderligere blev forventningerne til resultatet efter minoritetsinteresser for helåret hævet.