Aktier/tendens: Ørsted kan gå grøn dag i møde efter ny købsanbefaling

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 08:29  |  

Ørsted kan efter en ny købsanbefaling få en god start på torsdagen, der ser ud til at åbne i svagt grønt.

Futuren for tyske DAX-indeks, der normalt er en god indikator for det danske aktiemarked, ligger nemlig med en lille stigning forud for åbningen klokken 9.

Onsdag lukkede det danske C25-indeks med et fald på 0,2 pct. til 1991,69.

- Der var let nervøsitet på de finansielle markeder i går efter høgeagtige kommentarer fra et Fed-medlem og dueagtige fra et ECB-medlem, skriver Jyske Banks strategi- og makroteam.

Fokus vil torsdag blandt andet vil være på Riksbankens rentemelding og præsidentdebatten mellem Joe Biden og Donald Trump.

ØRSTED INDLEDES MED "KØB" AF ARTIC

Ørsted har fået indledt dækning af det norske finanshus Artic, der giver aktien i energikoncernen anbefalingen "køb" og et kursmål på 460 kr.

Aktien steg onsdag med 0,3 pct. til 388,80 kr.

NOVO FORTSAT I FOKUS EFTER FLOPPET STUDIE

Et floppet studie med en blodtrykskandidat fik onsdag Novo Nordisk til at foretage en nedskrivning på 5,7 mia. kr.

Det er en påmindelse for investorerne om risiciene ved lægemiddeludvikling, siger senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen, som dog ikke ser det have den store betydning for værdiansættelsen af Novo-aktien.

Meddelelsen fra Novo kom kort før børslukketid onsdag og var med til at presse selskabets aktie yderligere ned i de sidste minutter af handelsdagen.

Slutfacit for dagen var et kursfald på 2,0 pct. til 1007 kr., og spørgsmålet er, om investorerne egentlig allerede har korrigeret for skuffelsen over det floppede studie med blodtrykskandidaten.

- Det kan godt være, at aktien fortsætter med at underpræstere i forhold til det generelle marked i dag. Men når det så er sagt, og selvom 5,7 mia. kr. er et meget stort tal, så er det i Novo Nordisk-sammenhæng ikke super voldsomt.

- Så det bør ikke give anledning til en markant negativ kursreaktion. Spørgsmålet er, om den reaktion, der i hvert fald bør være, egentlig ikke har været der i går på aktiemarkedet mod slutningen dagen, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

I sundhedssektoren vil Bavarian Nordic også fortsat kunne tiltrække opmærksomhed efter onsdagens kraftige optur på 17,1 pct. til 182,80 kr. efter nyheden om spredningen af en mere smitsom og dødelig variant af sygdommen mpox fra Centralafrika.

GENMAB FÅR GODKENDT KRÆFTMIDDEL I ENDNU EN INDIKATION I USA

Genmab er i fokus efter at have fået godkendt kræftmidlet Epkinly til en ny indikation hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Denne gang er der tale om behandling af tilbagevendende follikulær lymfom eller tilfælde, hvor tidligere behandling ikke har virket, som tredjelinjebehandling.

Genmab-aktien lukkede onsdag med et fald på 0,4 pct. i 1791 kr.

REGNSKABER FRA HARBOES OG FLÜGGER

Harboes Bryggeri, der har været en af årets største succeser på børsen med en stigning på mere end 137 pct., er torsdag klar med sit forskudte årsregnskab.

Aktien fik især luft under vingerne, da bryggeriet i midten af marts opjusterede forventningerne til regnskabsåret 2023/24 med omsætningsvækst på strategiske fokusmarkeder drevet af positive produktmiks samt stabile priser på søfragt.

Harboes har allerede fremlagt forventninger til 2024/25.

Flügger er også klar med regnskab for sit forskudte fjerde kvartal, hvor en del af overraskelsesmomentet er taget ud, efter at malervarekoncernen leverede foreløbige tal for 2023/24 i midten af maj.

Onsdag steg Harboes med 0,9 pct. til 162,50 kr., og Flügger tabte 2,3 pct. til 342 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25