Aktier/åbning: Bavarian, Novonesis og Novo topper let grøn start på dagen

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 09:20  |  
Foto: Maersk

Ugens sidste handelsdag er startet med en let fremgang i eliteindekset C25, hvor Bavarian, Novonesis og Novo indtager toppen af indekset.

Det sker, efter positive nyheder om løftede kursmål for de tre selskaber. Derudover har de internationale markeder har vist positive takter torsdag aften og fredag morgen, som smitter af på det det danske eliteindeks.

Omvendt er Torm kommet under pres fra start, efter at SEB har sænket anbefalingen. Det svenske børshus ser særligt kritisk på markedet for olietankere.

Samlet betyder det, at eliteindekset C25 kort efter åbning fredag ligger 0,1 pct. højere i 2020,54.

Torsdag lukkede det brede amerikanske S&P 500-indeks med et plus på hele 1,7 pct., og en del af stigningen kom efter dansk lukketid torsdag.

NOVO FÅR POSITIV ANBEFALING I EU

Novo Nordisk har fået anbefalet en godkendelse af indlægssedlen for fedmemidlet Wegovy, så det også omfatter data om en gunstig effekt mod symptomer på hjertesvigt foruden data om en forbedret fysisk funktion hos patienterne.

Anbefalingen kom fra de europæiske sundhedsmyndigheder, European Medicines Agency (EMA), torsdag aften ved 21-tiden og på børsen i New York steg Novos amerikanske ADR-notering med 2,1 pct. til 134,88 dollar.

Det svarer med aktuelle valutakurser til 901,47 kr.

I København stiger Novo-aktien fredag morgen med et plus på 0,4 pct. til 902,10 kr.

VESTAS-RIVAL VIL SKÆRE NED

Vindmøllekoncernen Vestas' amerikanske konkurrent GE Vernova vil skrue ned for havmølleforretningen. Ifølge branchemediet Recharge News kan det påvirke op til 900 stillinger hos GE Vernova.

Ifølge Recharge News' anonyme kilde står GE Vernova over for udfordringer med efterspørgslen og vanskeligheder i forsyningskæderne, der forårsager forsinkede projekter.

Vestas åbner fredag med en stigning på 0,7 pct. til 164,05 kr.

TORM FÅR SÆNKET ANBEFALINGEN

Rederiet Torm har fået sat både anbefaling og kursmål af den svenske bank SEB.

Bankens analytiker har sat en holdanbefaling på aktien mod hidtil "køb." Og der er skåret 50 kr. af kursmålet, svarende til 16,7 pct. til 250 kr.

- Risikobelønningen hos tankere er snart ikke attraktivt - særligt for råolietankere, hvor vi argumenterer for, at forventningerne er for høje, skriver analytiker Ulrik Bak i en analyse.

Fredag morgen falder Torm-aktien til bunds i C25 med et fald på 3,2 pct. til 237,40 kr.

MÆRSK UNDER PRES EFTER FALD I SPOTPRISER FOR CONTAINERFRAGT

Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden falder for femte uge i streg.

I sidste uge faldt SCFI således med 5,8 pct. til 2366,24, viser indekset opgjort fredag.

SCFI måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

Mærsks B-aktie falder kort efter åbningen fredag med 1,4 pct. til 10590 kr.

KURSMÅL, KURSMÅL, KURSMÅL

Novonesis har fået løftet kursmålet af det tyske finanshus Deutsche Bank til 500 kr. fra 470 kr., der gentager anbefalingen "køb".

Novonesis stiger 1 pct. til 457 kr.

Også Bavarian Nordic har fået hævet kursmålet. Her er det finanshuset Jefferies, der øger målet til 310 kr. fra 235 kr. med begrundelsen, at det aktuelle koppeudbrud i Afrika øger efterspørgslen efter selskabets mpox-vaccine.

Finanshuet skruer ligeledes forventningerne til omsætningen for Bavarian op i 2025, mens anbefalingen "køb" fastholdes.

Bavarian Nordic stiger fredag morgen med 2,1 pct. til 251,40 kr.

Audiokonglomeratet GN har fået reduceret kursmålet til 219 kr. fra 230 kr. af finanshuset Oddo BHF.

Den fransk-tysk finanskoncern gentager dog den positive anbefaling "outperform".

GN starter fredag med et fald på 0,1 pct. til 162,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg