Aktier/åbning: Positiv dansk aktiestart anført af Vestas og Pandora

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 09:18  |  
Arkiv: Foto

De danske eliteaktier viser gode takter fra åbningen tirsdag, hvor Vestas, Pandora og Mærsk viser sig positivt frem.

Der er stigninger i 20 af de 25 aktier i eliteindekset C25, som ved 9.05-tiden ligger 0,4 pct. højere i 1880,39.

Det er femte dag i træk med fremgang i indekset.

Pandora ligger øverst med et plus på 1,2 pct. til 1178 kr. efter en fremgang mandag på 3,6 pct., da smykkeaktien fik løftet anbefalingen hos JPMorgan.

ORDRE TIL VESTAS

Vestas udmærker sig samtidig med en stigning på 1,2 pct. til 111,75 kr.

Vindmølleproducenten annoncerede mandag aften en ordre i USA på 342 megawatt (MW).

Ordregiver er Invenergy Wind LLC, som har bestilt 76 styk V150-4,5 MW-møller samt indgået en tiårig AOM 5000-serviceaftale.

Leveringen af vindmøllerne ventes at starte i fjerde kvartal 2025, mens projektet, Alle-Catt Wind Energy, ses sat i drift i slutningen af 2026.

Mærsk-aktierne nyder desuden positiv afsmitning fra solide stigninger i de japanske rederiaktier tirsdag.

De tre største japanske containerrederier steg mellem 2,6 og 4,9 pct.

Mærsks B-aktie stiger 0,9 pct. til 12.335 kr.

SÆNKET KURSMÅL TIL GENMAB

Der er analysenyt til Genmab fra amerikanske JPMorgan, som har skåret kursmålet for aktien med 17 pct. til 1700 kr. fra 2050 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral", fremgår det af Bloomberg News.

Genmab-aktien stiger 0,9 pct. til 1565 kr.

JPMorgan har også kigget estimaterne igennem på Lundbeck, og det har udløst et løftet kursmål til 50 kr. fra 46 kr. Også her fastholdes anbefalingen "neutral".

Lundbeck falder 0,1 pct. til 43,20 kr.

Tivoli har løftet forventningerne til året efter et rekordresultat til halloween samt en god start på julesæsonen.

Det oplyser Tivoli i en meddelelse tirsdag.

Haven venter nu en omsætning på 1300 mio. kr. mod tidligere 1250 mio. kr. Derudover er forventningerne til resultatet før skat løftet til 150 mio. kr fra tidligere 130 mio. kr.

Tivoli-aktien stiger 1,2 pct. til 682 kr.

Parkens FCK overvintrer på førstepladsen i Superligaen efter mandagens sejr over FC Nordsjælland på Parkens græs.

Aktien i Parken Sport & Entertainment stiger 0,8 pct. til 122 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag