Aktier/åbning: Zealand, Novo og Pandora topper grønt marked

Udgivet den 15-10-2024  |  kl. 09:23  |  
Arkiv: Foto

Det danske aktiemarked åbner tirsdag i grønt på milde vinde fra USA mandag og de asiatiske markeder tirsdag.

I toppen troner Zealand Pharma og Bavarian Nordic, mens Vestas ligger i den tunge ende.

Det danske C25-indeks stiger 0,3 pct. til 1946,59 efter 15 minutters handel.

Trekløveret Zealand Pharma, Bavarian Nordic og Novo Nordisk topper C25-indekset. Der er ikke noget selskabsspecifikt fra de tre tirsdag. Zealand stiger markant 3,7 pct. til 807 kr., Bavarian stiger 1,3 pct. 216,20 kr. og Novo Nordisk 1 pct. til 828,20 kr.

Pandora er også med i toppen. Aktien stiger 1 pct. til 1075,50 kr.

Der kan vente en positiv overraskelse i forhold til analytikerforventningerne, når smykkevirksomheden Pandora 6. november kommer med tal for tredje kvartal. Hos Nordea venter analytikerne i hvert fald, at Pandora i kvartalet vil have præsteret bedre end de estimater, der fremgår af VisibleAlpha.

Det fremgår af en analyse fra Nordea.

I bunden ligger Vestas og Ørsted. Begge har fået skidt nyt fra finanshuse.

Vestas falder 1,6 pct. til 129,95 kr., efter at aktien mandag faldt 2,9 pct.

Selskabet har fået kursmålet halveret og sænket anbefalingen af finanshuset Redburn. Anbefalingen lyder nu "neutral" mod tidligere "køb", og kursmålet bankes ned til 147,01 kr. fra 296,41 kr. Det viser data fra Bloomberg News.

Ørsted, der falder 1,1 pct. til 435,40 kr. har fået sænket anbefalingen for aktien til "hold" fra "køb" hos Arctic Securities, mens kursmålet uændret er 450 kr.

Mærsk-aktierne indgår igen i analyseuniverset hos Arctic Securities, der har genoptaget dækning af dem med anbefalingen "køb" og et kursmål på 11.948 kr. ifølge estimater fra Bloomberg News. Mærsks B-aktie falder dog marginalt tirsdag ved åbningen efter en stigning på 3,2 pct. mandag til 10.425 kr.

Genmabs partner amerikanske Johnson & Johnson kommer med regnskab, og det inkluderer salgstal for det Genmab-udviklede kræftmiddel Darzalex. Genmab stiger tirsdag 0,5 pct. til 1613 kr.

Genmab har fået skåret kursmålet til 2400 kr. fra 2600 kr. af Jyske Bank, som samtidig fastholder anbefalingen "køb".

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed