Aktie/tendens: Udsigt til små stigninger i Europa

Udgivet den 19-12-2012  |  kl. 08:16  |  

De europæiske aktiemarkeder ventes onsdag at åbne små stigninger. Der vil være fokus på A.P. Møller - Mærsk, og yderligere kan tirsdagens danske højdespringere GN Store Nord, Vestas og G4S trække ekstra opmærksomhed. C20-indekset lukkede tirsdag med et fald på 0,17 pct. i 492,40.

A.P. Møller - Mærsk stiger 1,4 pct. i kurs 42.640 kr. China Shipping Container Lines (CSCL) meddelte tirsdag eftermiddag, at rederiet laver endnu en runde med salg af containere, som så bliver leaset tilbage. Salgsværdien af containerne er denne gang på 117,1 mio. dollar. Der er tale om containere med en alder på 6-8 år. Den 25. november lavede CSCL containerne en salg/leje-kontrakt for containere med en alder på 3-6 år. Analytiker Vivian Tao fra Citi Group Global Markets Asia skriver, at salget af første runde med containere ikke var nok til at løfte 2012-indtjeningen i plus og at anden salgsrunde af containere indikere et dårligere end ventet fjerde kvartal. Vivian Tao bemærker, at enhedsprisen i første runde var på 1708 dollar per teu, mens prisen var på 1387 dollar per teu i anden runde. Analytikeren gentager i samme ombæring sin salgsanbefaling på CSCL-aktien.

Vestas lukkede tirsdag med en stigning på 3,93 pct. i kurs 33,35 kr. Den adm. direktør Ditlev Engel angiveligt vidste alt om det hemmelige indiske skandaleprojekt kaldet Project Dragon. Det skriver Ekstra Bladet, som har fået adgang til adskillige fortrolige mails og bilag, hvor det tydeligt fremgår, at Ditlev Engel var informeret om firmaets noget tvivlsomme projekt i Indien. Den kriseramte vindmøllekoncern valgte for få måneder siden at rive sin tidligere direktør Henrik Nørremarks fratrædelse i stykker, da Vestas mente, at talknuseren var gået bag ryggen på topchef Ditlev Engel. Beskyldningerne gik på, at Henrik Nørremark havde kastet Vestas ud i en stærkt kontroversielt og fortroligt samarbejde med titlen Project Dragon sammen med partneren RRB i Indien. Vestas skulle via sin indiske partner indkøbe en række af de værste konkurrenters møller og kigge dem efter i kortene.

G4S er fortsat i søgelyset, efter at aktien tirsdag endte med en stigning på 3,4 pct. i kurs 23,65 grundet meldinger om, at G4S ikke er "black listed" i forhold til licitationer fra de britiske myndigheder. Det skrev Financial Times, som Aktiefokus kunne berette tirsdag morgen inden åbningstid.

G4S-divisionen Compliance & Investigations har indgået en strategisk flerårig kontrakt med forsikringsselskabet Church Mutual Insurance Company med hensyn til at fungere som omfattende partner inden for området Special Investigations Unit. Det oplyste G4S i en pressemeddelelse sent tirsdag. Church Mutual leverer i dag erhvervsejendomsforsikring, ansvarsforsikringer, arbejdsskade og kommercielle bilforsikringer til religiøse organisationer af alle trosretninger. Dette unikke forhold eksemplificerer hvordan to organisationer kan kombinere deres talenter, ressourcer og ekspertise for at reducere risikoen, fremskynde skadeserstatninger og bekæmpe forsikringssvindlen. G4S Compliance & Investigations er en global udbyder af undersøgelsesløsninger. Selskabets værdiskabende løsninger omfatter overvågning, undersøgelser og database. G4S tilbyder en unik kombination af best-in-class undersøgende ekspertise og integrerede teknologier til at give kunderne skræddersyede unikke undersøgelsesløsninger til at imødekomme deres behov.

Bankerne fortsat få opmærksomhed efter Sydbanks nye nedskrivninger. Jyllands-Posten skriver, at tirsdagens uventede nedskrivning på privatkunder fra Sydbank spreder frygt for yderligere nedskrivninger i bankverdenen. Ifølge banken selv og flere analytikere er nedskrivningen blot starten på en runde af nedskrivninger fra landets banker.

 - Vi ved jo, at næste år udløber de første afdragsfrie lån, og vi er nødsaget til at forholde os til, hvad der sker med låntagernes økonomi den dag, hvor de skal til at betale afdrag på deres gæld, udtaler Sydbanks adm. direktør Karen Frøsig til Jyllands-Posten.

Coloplast kan tage lidt opmærksomhed, idet den succesfulde medicokoncern gennemfører et aktiesplit i forholdet 1-5, hvilket betyder, at aktionærerne får byttet en "gammel" aktie til fem "nye" aktier. Det betyder også, at Coloplast-aktiens værdi vil blive reduceret i et tilsvarende forhold, idet selskabets markedsværdi i princippet ikke vil blive ændret. Coloplast lukkede tirsdag med en stigning på 2,2 pct. i kurs 1352 kr.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde