Aktieudsalg i pensionssektor
Aktieformuen i pensionsselskaber som ATP, Danica og PFA skrumper ind. Ud af en formue på 550 mia. kr. er aktiebeholdningen reduceret med 75 mia. kr. Det skriver Børsen.
Selskaberne tør helt enkelt ikke satse på aktierne efter de senere års store tab.
Også Codan skal langt frem i kalenderen, før man igen vil købe aktier.
Vi skal hen i 2003 for at købe op, siger investeringsdirektør i Codan, Jørn Styczen. Han vil læne sig op ad optimismen hos de amerikanske forbrugere, inden aktiestrategien ændres.
ATP har skåret sin aktieandel ned fra en beholdning på 45 til 30 som følge af udviklingen. For Danicas vedkommende er man gået fra 20 til 10, mens PFAs aktieandel er reduceret fra 17,5 pct. til 8,5 pct. ifølge Børsens oplysninger.