Aktiezooms 10 gyldne regler for begynderen

Udgivet den 14-05-2002  |  kl. 09:38  |  

Nedenstående 10 "Gyldne" regler vil blive uddybet de kommende ti uger i artikler på Aktiezoom.dk med en enkel og let forståelig forklaring og konkrete eksempler. De første fem artikler er gratis og bringes også på Netposten.dk. De sidste fem artikler kræver abonnement på Aktiezooms Månedsrapport, som kan bestilles på http://www.aktiezoom.dk/rapport.asp

1) Køb kun aktier, som er i en stigningsfase: Køb kun aktier og investeringsbeviser i en såkaldt stigende trend. For den kortsigtede investor skal kursen ligger over gennemsnitskursen for de seneste 50 dage, også kaldet 50 dages glidende gennemsnit. For den langsigtede investor skal kursen ligge over 200 dages glidende gennemsnit. Glidende gennemsnit findes på kursgrafer på Aktiezoom.dk "Markedstendens" eller på aktiesiden.dk

2) Hjemtag gevinster: Sælg dine papirer, før du når at sætte hele gevinsten over styr. Fastsæt derfor på forhånd et mål for, hvornår du SKAL sælge. Eksempelvis bør den kortsigtede investor sælge, når kursen falder ned gennem 50 dages glidende gennemsnit. Alternativt kan salg udløses ved et kursfald på 5 procent fra den seneste maksimumskurs. Pas på med at blive for grådig.

3) Begræns tabet: Sælg dine papirer ved et på forhånd fastsat maksimalt tab, hvis papirerne lige efter købet falder i kurs, eksempelvis ved et fald på 5 procent fra købskursen. Forvent ikke, at kursen nok stiger igen "i morgen"

4) Følg din investering: Find ud af, om der skal hjemtages gevinst eller sælges for at begrænse tabet. Mindst to gange om ugen skal du tjekke kursen på dine papirer, hvis du er kortsigtet investor. Én gang om ugen er tilstrækkeligt for den langsigtede investor. Følg også med i den overordnede udvikling på det amerikanske aktiemarked, som "styrer" retningen på de fleste andre aktiemarkeder. Enkeltaktier stiger normalt også, hvis det generelle aktiemarked stiger og omvendt.

5) Spred risikoen og vælg om du er kortsigtet eller langsigtet investor: Du skal ikke investere alle dine penge i en enkelt aktie eller to. Vigtigt er det at sprede risikoen på flere forskellige papirer. Afhængig af, hvilken risiko, du vil løbe, kan der vælges en fordeling mellem aktier og obligationer: Eksempelvis 50 procent i obligationer, og resten på fem forskellige aktier. Du skal også vælge om du er kortsigtet eller langsigtet investor.

6) Hvornår er en aktie "billig": En aktie er ikke "billig" fordi den måske kun koster 5 kr. En aktie til 1000 kr. er ikke nødvendigvis dyr. Det er en udbredt misforståelse. Prisen på en aktie skal sammenholdes med indtjeningen og den bogførte egenkapital. En aktie er heller ikke nødvendigvis "billig," fordi den er faldet 50 procent eller mere. Den kan let falde yderligere 50 procent.

7) Pas på sjældent handlede aktier: Køb ikke aktier, som sjældent omsættes på Fondsbørsen. Her er der ofte stor forskel mellem købs- og salgspriser, samt en tilfældig kursfastsættelse.

) Stol kun på dig selv: Desværre har det vist sig, at bankernes rådgivning ikke er bedre end det, du selv kan finde ud af måske ikke engang det. Derfor: Du skal selv sætte dig ind i kunsten at investere. Ellers lad pengene stå på bankbogen eller i en obligation med kort løbetid.

9) Investering i aktier er tidskrævende: Køb kun investeringsbeviser og hold dig fra aktier, hvis du ikke vil bruge tid på grundigt at undersøge de aktier, du er "lun" på. Husk: Regel nr. 1 gælder også for investeringsbeviser.

10) Find de billigste handelsomkostninger: Du bør handle aktier og investeringsbeviser gennem en af de "nyere" internetbørsmægler. Her er handelsomkostningerne langt lavere end i de almindelige banker.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear
06:35 Sydbank: Detailforretning lyspunktet i svagt regnskab
06:35 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
06:32 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:32 Valuta: Fokus rettes mod amerikansk præsidentvalg
06:32 USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter
06:32 USA/lukning: Moderate fald inden valgdag - Nvida flød ovenpå
17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.