Aktivist investor kræver frasalg hos amerikansk telekæmpe

Udgivet den 09-09-2019  |  kl. 23:23  |  

Den aktivistiske investeringsfond Elliott Management har sikret sig en aktiepost til en værdi af 3,2 mia. dollar i den amerikanske tele- og mediekæmpe AT&T. Samtidig har fonden skrevet et åbent brev til selskabets ledelse og opfordret til - blandt andet - store frasalg.

Nyheden blev mandag belønnet med en kursstigning i New York på 1,5 pct., mens aktien dog åbnede oppe med mere end 5 pct.

Elliott er anført af den kendte milliardær Paul Singer, og det er fondens største investering i mange år. Hvis Singer og hans regnefolk får ret, kan man da også godt forstå satset, for de mener, at aktiekursen i AT&T kan stige med 50 pct., hvis selskabet følger Elliotts opskrift.

Opskriften er på frasalg af udbyderen af satellit-tv i USA DirecTV, koncernens forretning inden for mobiltelefoni i Mexico samt af en større del af AT&T's netværk inden for fastnettelefoni i USA. Elliott vil i stedet, at ledelsen fokuserer på investeringer i fremtidens forretninger.

Det er dog en del skeptikere i forhold til planerne. Flere peger på, at frasalgene måske ikke ligefrem vil trække mange interesserede til sig, da det er forretninger uden store vækstudsigter, mens andre også mener, at nogle af de foreslåede afhændelser er vigtige for kerneforretningen på længere sigt.

Desuden er topchefen i AT&T, Randall Stephenson, måske heller ikke lydhør over for tankerne.

- Randall er ikke den type fyr, der lige pludselig bare vil folde sammen og sige, "vi vil ændre hele vores strategi", siger Michael Mahoney, direktør i Falcon Point Capital.

Mahoney peger på, at topchefen i AT&T vil lytte til Elliott Management og måske læne mod et frasalg af aktiverne i Latinamerika, som man alligevel har øremærket til en afhændelse. Men det vil ikke gå hurtigere af den grund.

- Det vil trække ud i nogen tid.

Hos AT&T har man meddelte, at koncernen vil lytte til forslagene fra Elliott og tage en dialog med den nye investor, mens ledelsen samtidig har understreget, at flere af tankerne allerede er en del af koncernens kendte strategi.

Et sted er der dog opbakning til Elliott. Og det er fra præsident Trumps side. Han kalder det "fremragende nyheder", da han på Twitter håber, at Elliott som nye ejere måske vil sætte en stopper for al den "fake news", som tv-stationen CNN's nyhedsværter "udgyder".

AT&T overtog sidste år Time Warner, som ejer CNN, for 85 mia. dollar. AT&T er USA's næststørste mobiloperatør, mens Verizon, der omvendt ikke har investeret i samme omfang i medier og indhold, er nummer et.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed