Albani lukker Slotsmøllen Kolding - positiv effekt i 1999-regnskab

Udgivet den 02-07-1998  |  kl. 14:04  |  

København--2. juli--NetPosten--Albani Bryggeriernes bestyrelse har i dag på et ekstraordinært bestyrelsesmøde besluttet at ophøre med produktion på Slotsmøllen Kolding inden udgangen af 1998, fremgik det torsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Slotsmøllens væsentligste aktivitet består i fremstilling af øl for videresalg gennem søsterselskabet Baldur til det danske marked for handelsmærker samt øl til grænsehandelsaktiviteter, aktiviteter, der vil blive videreført inden for Albani Gruppen. Slotsmøllen, der beskæftiger ca. 40 medarbejdere, er beliggende åpå et afgrænset areal i den indre del af Kolding by, placering, der på længere sigt ikke anses for særlig hensigtsmæssig.

Beslutningen om lukning af Slotsmøllen er dels taget for at fremme konkurrencevnen og dels på baggrund af et klart ønske om en markant bedre udnyttelse af Albani Gruppens samlede produktionskapacitet.

Indskrænkningen i Albani Gruppens produktionskapacitet forventes i 1999 at påvirke indtjeningen i positiv retning.

Udgivet af: NPinvestordk