ALK-Abelló opnår rettigheder til næsespray mod allergisk shock

Udgivet den 11-11-2024  |  kl. 06:34  |  
Aktie tabel

ALK-Abelló har indgået en strategisk licensaftale med amerikanske ARS Pharmaceuticals om rettighederne til næsesprayen Neffy mod allergiske shock.

Det oplyser vaccineproducenten i en meddelelse lørdag aften.

Med aftalen får ALK eksklusive rettigheder til næsesprayen globalt eksklusive USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.

Neffy er en næsespray med adrenalin til behandling af anafylaktiske reaktioner - eller meget svære allergiske reaktioner. Behandlingen er godkendt i både EU og USA og ventes videre godkendt i Canada inden udgangen af 2024.

Sprayen vurderes at have et langsigtet årligt salgspotentiale inden for anafylaksi på op til 3 mia. kr. i de indlicenserede områder. Dertil kan flere indikationer for Neffy - blandt andet nældefeber - betyde større potentiale på længere sigt.

ALK betaler 145 mio. dollar i upfront-betaling for rettighederne foruden eventuelle milepælsbetalinger på op mod 320 mio. kr. Det svarer samlet til 3,2 mia. kr. Dertil vil ARS modtage royalties af salget.

Handlen vil blive finansieret gennem en blanding af kontanter samt eksisterende kreditfaciliteter. Milepælsbetalinger og royalties vil blive betalt med egne midler, fremgår det.

- Vi er begejstrede for aftalen med ARS Pharma. Den markerer et vigtigt skridt i vores strategiske indsats for at etablere førende positioner i anafylaksi, fødevareallergi og andre nye sygdomsområder såsom nældefeber som supplement til vores kerneprodukter inden for allergi, siger Peter Halling, der er administrerende direktør i ALK, i meddelelsen.

Som led i licensaftalen får ALK også eksklusive rettigheder til nye indikationer for Neffy. Blandt andet er ARS Pharma ved at udvikle sin nasale adrenalinteknologi til behandling af akut opblussen af kronisk nældefeber med planer om start af et fase 2b-studie i 2025.

ALK vil i første omgang bringe Neffy på markedet i Europa og Canada, hvor produktet vil kunne føjes til ALK's eksisterende infrastruktur og salgskanaler.

Neffy administreres modsat andre behandlinger af allergisk shock uden brug af nåle. ALK har i forvejen pennen Jext til behandling af tilfældene via injektion.

Transaktionen påvirker ikke ALK's forventninger til 2024, ligesom at prognosen for driftsmarginen, EBIT, på 25 pct. i 2025 fastholdes.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier