ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund

Udgivet den 14-11-2024  |  kl. 07:53  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló har torsdag morgen afleveret regnskab for tredje kvartal. Her her hovedpunkterne fra regnskabet:

* Selve tredje kvartal var overordnet set bedre end ventet, idet både omsætningen, driften og bundlinjen slog konsensus blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af ALK selv.

* Tabletsalget steg 29 pct. til 634 mio. kr. mod ventet 616 mio. kr. med tocifret vækst i alle regioner og en vækst i Europa på 27 pct. Det afspejler både tilførsel af nye patienter og forbedrede priser.

* Der ligger dog en lille skuffelse i salget i den traditionelle forretning baseret på injektion og dråber, SCIT og SLIT, der kun steg med 5 pct. til 510 mio. kr., hvor analytikerne havde sat næsen op efter 521 mio. kr. ALK henviser til et svært sammenligningsgrundlag.

* - Resultaterne i tredje kvartal bekræfter, at vi er på vej til at forbedre omsætning og indtjening for sjette år i træk, og vi er særligt opmuntret af den robuste tabletvækst og den positive indvirkning fra vores optimeringsinitiativer. Implementeringen af vores Allergy+strategi går godt, som demonstreres af den nyligt annoncerede licensaftale med ARS Pharma, der giver ALK rettighederne til adrenalinnæsesprayen Neffy, siger topchef Peter Halling i regnskabet.

* ALK-Abelló fastholder forventningerne til 2024 om en omsætningsvækst på 14-16 pct., målt i lokal valuta, og en driftsmargin, målt på EBIT-niveau, på 19-21 pct.

Analytikeres forventninger til ALK-Abellós regnskab for tredje kvartal 2024:

Mio. kr. Q3 Q3 ´24(e) Q3 ´23 FY '24(e) FY ´23
Omsætning 1313 1297 1110 5557 4824
- SCIT/SLIT-dråber 510 521 423 2104 1939
- SLIT-tabletter 634 616 547 2812 2296
Andre produkter 169 160 165 640 589
EBITDA 369 306 208 1422 911
EBIT 306 238 147 1148 666
Nettoresultat 212 180 117 867 486

(e) gennemsnitsestimater beregnet og indsamlet af ALK-Abelló blandt op til 7 analytikere før regnskabet.

ALK-Abellós forventninger til 2024:

Post Ved Q3 Ved Q2 21/6 Ved Q1 ved årsregnskab
Organisk salgsvækst i lokal valuta 14-16 14-16 12-15 10-13 9-12
Vækst i tabletsalg i % - - - Tocifret Tocifret
EBIT-margin i % 19-21 19-21 18-20 17-19 17-19
Forskning og Udviklingsomkostninger som andel af omsætning i % ca. 10 ca. 10 - ca. 10 ca. 10

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder