Aktier/middag: Fremgang til Ørsted og Vestas mens rederierne presses i ellers tamt C25

Udgivet den 27-11-2024  |  kl. 12:00  |  
Arkiv: Foto

Vindmølleaktierne i Ørsted og Vestas ryger til tops i middagshandlen i C25, hvor indeksets rederier samtidig presses oven på nattens igangsatte våbenhvile mellem Israel og Hizbollah.

Hertil falder Rockwool op til sit kvartalsregnskab senere onsdag.

En noget blandet handel gør derfor også, at C25 ved middagstid ligger helt fladt i 1826,24.

Vestas og Ørsted går fremgang uden egentlige selskabsspecifikke nyheder. Årsagen skal formentlig findes i den fortsatte positionering oven på Donald Trumps løbende udnævnelser af folk til sit kommende embede som USA's præsident.

- Det er gået meget op og ned, alt efter hvad der kommer fra Trump-lejren, og hvem han har udnævnt som ministre, og hvad det er for nogle folk, han tager med sig ind i sit departement. Dertil har en del brokere også været ude og ændre anbefalinger, ud fra hvordan de her aktier er blevet behandlet oven på Trump-sejren og ud fra en betragtning om, hvor hårdt Trump vil påvirke markederne, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Vestas-aktien ligger i toppen med en stigning på 2,7 pct. til 103,30 kr., mens Ørsted lægger sig lige i hælene med en fremgang på 2,2 pct. til 386,70 kr.

MÆRSK SLIPPER BILLIGT MENS TORM FALDER TIL BUNDS

En våbenhvile mellem Israel og Hizbollah er trådt i kraft natten til onsdag, og mens det umiddelbart er godt nyt for finansmarkederne, så bliver A.P. Møller-Mærsk klemt ved udsigten til lavere fragtrater. Det skyldes, at våbenhvile på sigt kan give mere normale tilstande for rederierne, hvor kapaciteten vil stige.

Mærsk slipper imidlertid billigt i forhold til sine peers i Asien, hvor rederierne onsdag faldt med op til 6,8 pct.

B-aktien i Mærsk falder ved middag med 0,8 pct. til 11.360 kr.

Tankrederiet Torm falder samtidig til bunds i C25 med en tilbagegang på 2,1 pct. til 148,20 kr.

ROCKWOOL GØR STATUS

Rockwool presses også op til middag med et fald på 0,9 pct. til 2886 kr. Det sker op til regnskabet for tredje kvartal, der ventes efter middagstid.

Regnskabet, der bliver det første med topchef Jes Munk Hansen ved roret, ventes at vise, at væksten er kommet lidt ned i gear. Konsensus er en salgsvækst på 6,5 pct. i kvartalet. Rockwool faldt tirsdag 2,6 pct. til 2912 kr. op til regnskabet.

NKT FÅR INDLEDT DÆKNING

NKT har fået indledt dækning hos børshuset Oddo BHF, der har regnet sig frem til et kursmål på 529,7 kr. og en neutral anbefaling. NKT stiger ved middag med 0,8 pct. til 554 kr.

Fra høreapparatbranchen er der kommet nyt fra GN's og Demants rival WS Audiology.

Selskabet leverede en organisk vækst på 10 pct. sidste år og en solid forbedring af sin margin. Desuden melder WSA om vundne markedsandele.

GN falder mod bunden med 1,1 pct. til 130,25 kr., mens Demant ligger helt fladt i 269,80 kr.

REGNSKABER FRA ENNOGIE OG FIRSTFARMS

Fra regnskabsfronten er der kommet nyt fra Ennogie. Selskabet, der laver solcelletage, kom ud af årets tredje kvartal med et nulresultat før af- og nedskrivninger, hvilket er en klar forbedring i forhold til de foregående to kvartaler, der begge gav underskud. Aktien stiger 2,6 pct. til 6,42 kr.

Firstfarms falder 1,9 pct. til 71,80 kr. oven på sit kvartalsregnskab, hvor forventningerne dæmpes en smule, og hvor topchef Anders H. Nørgaard samtidig har meldt sin afgang fra august 2025.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
14:04 Børshus: Rockwool kan blive mødt med mindre estimatændringer efter skuffende regnskab
14:01 Investeringsøkonom om Rockwool-dyk: Investorerne har været vant til overpræstationer
13:58 ALK-Abelló får offentliggjort vigtigt fase 3-studie i The Lancet
13:34 USA/tendens: Trist optakt til forlænget weekend i sigte - Dell, HP og Crowdstrike i fald
12:59 Europa/aktier: Bilaktier bakker på Trump-told på dag med generel trist stemning
12:57 Rockwool OVERBLIK Q3: Skuffer på både omsætning og indtjening
12:19 Rockwools regioner bidrager alle til vækst - dog mindre end ventet
12:04 Just Eat dropper notering i London
12:01 Fransk energiselskab sætter amerikansk havprojekt på pause efter Trump-sejr
12:00 Aktier/middag: Fremgang til Ørsted og Vestas mens rederierne presses i ellers tamt C25
11:42 WSA ser rum til forbedring af indtjening: Bedre priser og stor vækst skal sikre fremgang
11:40 Obligationer/middag: Mindre rentefald fastholdes frem mod sværm af nøgletal
11:32 Ambu-analytiker spår begrænset effekt af Trumps told mod Mexico
10:56 Mærsk slår rivalerne igen: Er bedst til at komme til tiden trods sløje tal
10:44 WSA-topchef regner fortsat med at tage markedsandele i 2024/25 trods ventet væktsnedgang
10:41 Forbrugertilliden i Tyskland rammer laveste niveau siden maj
09:46 ECB's Schnabel ser kun begrænset plads til flere rentenedsættelser
09:33 Firstfarms påvirkes af ekstremt vejr og dæmper forventningerne
09:17 Aktier/åbning: Rockwool sendes ned inden regnskab - Mærsk presses af våbenhvile