ALK-Abello overvejer amerikansk børsnotering - Berlingske
Allergivaccineselskabet ALK-Abello overvejer kraftigt at gennemføre en amerikansk skyggenotering med et ADR-program. Det skriver Berlingske Business med henvisning til en kommentar fra investor relations-chef Per Plotnikof fra ALK Abello.
Investor relations-chefen forklarer ifølge Berlingske Business, at den overordnede forretningsstrategi i øjeblikket er rettet mod USA, hvor selskabet venter flere vigtige lanceringer i de kommende år.
En ADR er et certifikat udstedt af en depotbank, som repræsenterer ejerskab af et selskabs underliggende aktier. ADR-programmer etableres for at give amerikanske investorer mulighed for at besidde aktier i ikke-amerikanske selskaber og handle dem på samme måde som amerikanske værdipapirer.
ALK Abello ligger mandag formiddag med en stigning på 2,1 pct. i 483,50 kr.