ALK: Fortsat optismisme om at få husstøvmidevaccine til Kina trods udfordringer

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 08:29  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló håber at kunne få sin tabletvaccine mod husstøvmideallergi på det kinesiske marked.

Der er nemlig tale om et "meget vigtigt" marked, fortæller økonomidirektør i ALK, Claus Steensen Sølje, til MarketWire.

Selv om produktet i forvejen er godkendt i over 40 lande, er processen med at få tabletvaccinen godkendt i Kina udfordrende.

I juni kunne ALK fortælle, at man havde trukket sin registreringsansøgning hos de kinesiske myndigheder tilbage, men at ALK fortsat samarbejdede med myndighederne for at få godkendt tabletvaccinen.

- Vi satser stadig på, at det lykkes. Kina er verdens største husstøvmidemarked, så derfor er det meget vigtigt for os at komme ind der. Derfor gør vi også stadig, hvad vi kan, for at vaccinen bliver godkendt, siger Claus Steensen Sølje til MarketWire i forbindelse med et investorarrangement hos HC Andersen Capital.

Selv om selskabets tabletvaccine mod husstøvmideallergi har mange kliniske forsøg bag sig og i forvejen er godkendt i en lang række lande, ønsker de kinesiske myndigheder at se vaccinen blive testet i den kinesiske befolkning, før tabletten kan godkendes på det kinesiske marked.

- Det behøver ikke at være et fuldt fase 3-studie, som man kender. Det har vi jo lavet. Så det bliver nærmere et studie, hvor vi "bridger" de resultater, vi allerede har lavet, over i den kinesiske befolkning og så ligesom viser, at der er en sammenhæng, siger Claus Steensen Sølje.

Hvor lang tid der går, før ALK kan begynde at sælge tabletvaccinen i Kina, kan ikke siges med sikkerhed. Meget afhænger nemlig af de kinesiske myndigheders behandlingstid, fortæller han.

- Det kommer til at tage nogle år. Ikke så meget på grund af selve studiet, men på grund af den regulatoriske godkendelse bagefter, der så igen tager et stykke tid, siger økonomidirektøren og fortæller, at ambitionen er at få produktet på det kinesiske marked inden selskabets nuværende strategi udløber i 2028.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding