ALK vil vokse med mindst 10 pct. om året frem til 2028

Udgivet den 04-06-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abellós bestyrelse har mandag vedtaget en ny strategi, "Allergy+", samt nye finansielle målsætninger frem til 2028, mens prognosen for 2024 fastholdes.

Det fremgår af en meddelelse fra allergikoncernen.

ALK-Abelló har som mål i perioden frem til 2028 i snit at have en årlig vækst på mindst 10 pct. i salget.

Samtidig holder koncernen fast i en tidligere målsætning om at løfte overskudsgraden (EBIT) til omtrent 25 pct. i 2025, men herefter er planen den, at indtjeningen skal vokse med samme hast som salget, hvorfor niveauet for overskudsgraden på cirka 25 pct. altså skal fastholdes frem til 2028.

Resultaterne af den forbedrede udvikling skal anvendes til at geninvestere i forretningen, og ALK-Abelló forventer i den henseende at være selvfinansierende. Koncernen regner samtidig med, at underliggende forbedringer over målet for overskudsgraden vil blive geninvesteret i de kommercielle aktiviteter.

I forhold til allergiselskabets kapitalstruktur opstilles et maksimum for gearingen, så den netto rentebærende gæld sat i forhold til driftsoverskuddet (EBITDA) ikke må overstige en faktor på to.

ALK-Abelló regner i den forbindelse med at skabe frie pengestrømme i perioden, og de vil blive geninvesteret i forretningen med 10-15 pct. af omsætningen i 2025-2028 i den organiske vækst samt forskning og udvikling. Desuden ses investeringerne (CAPEX) på 400-600 mio. kr. om året i den samme periode, mens udlodning og aktietilbagekøb vil komme derefter.

- Den nye strategi prioriterer de vækstgreb - markeder, projekter og innovation - som har det største potentiale til at skabe stærke afkast og give den største effekt for patienter og læger, udtaler topchef i ALK-Abelló, Peter Halling, i meddelelsen.

- Vi vil allokere ressourcerne omhyggeligt, og vi vil forenkle og reducere kompleksiteten på tværs af vores virksomhed, så vi effektivt kan opskalere ALK til fremtidig vækst i omsætning og indtjening.

VIL PRIORITERE OG FOKUSERE KOMMERCIELLE AKTIVITETER

Selskabet bygger sin nye strategi på fire ben. Den første er "Focus" på kommercielle aktiviteter inden for luftvejsallergi med Europa som den vigtigste vækstdriver.

- Blandt de centrale initiativer er en målrettet ekspansion mod nye patientgrupper, investeringer i markeder med stor gennemslagskraft, indsatser for at øge dybde og bredde blandt receptudskrivende sundhedspersonale samt digital mobilisering af egnede patienter og læger, hedder det fra ALK-Abbellós side.

Koncernen peger i den forbindelse også på, at et "væsentligt" bidrag til væksten vil komme fra, at selskabets produkter udvides til fuldt at dække børn.

Det andet ben et innovation, da ALK-Abelló vil udvikle og udvide sin pipeline, herunder inden for fødevareallergi, hvor selskabet har en pille til behandling af peanut-intolerans i kliniske fase I/II-forsøg. Koncernen vil dog også se nærmere på forretningsudvikling og indlicensering, ligesom der ses et stort potentiale inden for behandling af livstruende allergiske reaktioner.

ALK-Abelló vil desuden, som tredje søjle, optimerer sin drift ved at reducere kompleksiteten i forretningen for at fastholde sin konkurrenceevne. På samme tid skal kapaciteten udvides, så den i 2030 når 800 mio. tabletter om året inden for de eksisterende rammer.

Det sidste ben er "Cultivate" og sigter på at investere i medarbejderne og organisationen.

ALK-Abelló fastholder i mandagens melding sine hidtidige forventninger til 2024 om en vækst i omsætningen på 10-13 pct. i lokale valutaer, mens overskudsgraden (EBIT) stadig ses lande i 17-19 pct.

Allergikoncernen afholder tirsdag kapitalmarkedsdag på hovedsædet i Hørsholm.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages