Alm. Brand Bank - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 02-02-2006  |  kl. 08:53  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

Obligationer

Endnu en dag på det europæiske markedet hvor renterne steg over en bred kam. Markedet hungrer efter at få etableret en ny bund og det virker som om at der bliver solgt obligationer på både gode og dårlige nøgletal. Faldet i markedet tegner på at der snart må komme en korrektion tilbage, da markedet er ekstremt oversolgt.

Fra USA kom der en række nøgletal, hvor specielt omkostninger til byggebranchen voksede mere end ventet. Ydermere bliver der solgt færre og færre boliger i USA, hvilket igen i går blev understøttet af antallet af låneansøgere til huslån også faldt mærkbart. Så frygten for at boligmarkedet får problemer er intakt, da større omkostninger for byggebranchen ikke giver luft til en reduktion i priserne. Ellers kom der ISM-tal fra USA, hvor produktionskomponenten faldt i forhold til sidste måned, samt priskomponenten steg til 65 mod sidste måneds 63. Så inflationen er fortsat intakt i den amerikanske økonomi.

I Europa venter vi spændt på dagens rentemøde hvor det er ventet at Trichet vil beholde renten uændret, men at retorikken samtidig vil blive ændret i retning af en renteforhøjelse allerede i marts. Så fokus er vendt mod udmeldelsen kl. 13.45. Af yderligere interesse er der producent pris indeks kl. 11.00 som er ventet at være marginalt højere end i sidste måned.

Valuta

Dollaren startede onsdagen på den svage side efter tirsdagens renteforhøjelse fra FED med efterfølgende mere moderat retorik omkring fremtidige renteforhøjelser. Yderligere udtalte IFO præsident Sinn at ECB vil hæve renten snart. Dette var også med til at styrke EUR/USD op mod 1,22-niveauet. Yderligere så vi en stigende arbejdsløshed i Europa på 8,4% mod sidst 8,3% og de geopolitiske problemer, der tegner sig med Iran’s atomprogram, var med til at sende EUR/USD ned. Det var først efter en lidt dårlig ISM rapport fra USA (54,8 mod forventet 56,5) at der blev lagt låg på dollaren. På ECB ‘s møde kl. 13.45 forventes en uændret rente, men retorikken forventes også at pege imod en snarlig renteforhøjelse på 0,25% på mødet i marts.

JPY svækkes i takt med at dollaren styrkes. USD/JPY tester teknisk 1,18 niveauet efter to amerikanske investeringshuse og en stor bank i Schweiz købte USD mod JPY gennem hele dagen. Scenariet ligner fokus på renteforskellen som ikke er blevet mindre med en yderligere rentestigning i USA.
BoJ’s vicechef mr. Muto udtalte at det var alt for tidligt at ændre på Japans nulrentepolitik på trods af, at kerneinflationen er steget to måneder i træk. Japan kan tilsyneladende komme ud for negativ realrente hvis inflationen stiger mere end renten.

GBP steg over dagen i går godt hjulpet af det britiske PMI som steg fra 51,3 i december til 51,7 i januar. Her til morgen handler GBP/DKK 10,99 hvilket er samme niveau som vi sluttede i går.

CHF handler omkring 4,80 niveauet – også efter PMI-indekset kom en smule bedre ud med 57,6 mod forventet 57,4. Flere SNB officials har ikke været sene til at tale godt om økonomien efter de dårlige KoF tal i sidste uge. Schweiz viser generelt gode økonomiske takter og SNB forventer en stabil vækst i 2006.

Olieprisen faldt lidt fra USD 67,95 til USD 67,50 efter offentliggørelsen af olielager tal fra USA. Tallet viste en stigning med 1,9 mio. tønder med forventninger på 1,2 mio. tønder. Prisfaldet varede dog kortvarigt, og fokus er skiftet til de bekymringer der er med Iran’s atomprogram og efterfølgende mulig boykot af Iran.

SEK handler i intervallet 9,20 til 9,30 mod EUR og fokus er for tiden på renten i Sverige. Onsdagens PMI-indeks viste 57,8 hvilket var i den lave ende af forventninger men dog stadig et godt tal gav ikke anledning til at ændre ved SEK. Med en næsten garanteret renteforhøjelse fra Riksbanken i februar til dagens offentliggørelse af referat fra Riksbankens møde i december være at stor interesse. I mangel af nøgletal er handlen præget at teknik.

NOK fortsætter den intervalhandel vi har set de seneste dage. Nøgletal fra Norge viser lidt støtte til den norske krone, men tidligere EUR-styrkelse har fået EUR/NOK op i 8,16 niveauet et par gange. Hver gang bruges niveauet til at købe NOK og intervallet viser en test af 8,07 og muligvis 8,03-8,01.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Asien: Bølgegangen fra mandagens techudsalg føles stadig
06:32 Valuta: Markedet stabiliserer sig efter Deepseek-forskrækkelse
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly fra aktieudsalg - renter i årets laveste niveau
06:32 USA/lukning: Rekordtab i Nvidia efter AI-angst - Nasdaq smed over 3 pct.
06:30 Kalender med link - tirsdag den 28. januar
17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz