Alm. Brand Groups topchef: Vi ønsker ikke nødvendigvis at sælge Energi-forretningen

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 10:35  |  

Alm. Brand Group holder mulighederne åbne for forretningsområdet Energi, efter at forsikringskoncernen har indledt, hvad den betegner som en strategisk gennemgang. Det understreger administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen over for MarketWire.

- Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ønsker at sælge forretningen. Det betyder bare, at vi skal vurdere, hvilken strategi, der skal være på det her område fremadrettet, og hvilken strategi der giver størst værdi for Alm. Brand Group, siger han.

Forretningsområdet, der især er rettet mod forsikring af vedvarende energi, herunder særligt havmølleparker, blev en del af Alm. Brand Group som led i købet af Codans danske forsikringsaktiviteter i maj 2022.

Siden er der blevet arbejdet intenst på at sikre en mere stabil lønsomhed for forretningsområdet, som nu over flere på hinanden følgende kvartaler har vist væsentlige forbedringer og givet overskud.

For hele året var Energi-segmentets combined ratio på 71,7 pct. Combined ratio måler, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger udgør af forsikringsindtægterne, og er dermed udtryk for lønsomheden.

- Og det er rigtigt flot, og det gør, at det er helt naturligt nu, at se på, hvilken strategi vi skal have for forretningsområdet fremad, siger Rasmus Werner Nielsen.

Meldingen kommer, efter at flere analytikere har spekuleret i muligheden for et regulært frasalg af forretningsområdet.

Danske Bank nævnte muligheden for et salg i sin optakt til regnskabet, og det er også en mulighed, som Jyske Bank har øje for.

- Jeg tilslutter mig koret. Timingen for et frasalg er svær at spå om, og jeg tror ikke, at man skal regne med, at det offentliggøres sammen med årsregnskabet. Men det er et spændende tema for Alm. Brand. Finder man en køber til det her vindaktiv? Hvad bliver prisen, og hvad bliver markedsreaktionen, sagde Anders Haulund Vollesen, analytiker i Jyske Bank, inden regnskabet til MarketWire.

Hvad energiforretningen i givet fald vil kunne indbringe, kan Alm. Brands topchef ikke sætte tal på.

- Det er jo lige præcis det, vi er ved at undersøge nu. Så det har jeg intet tal på, og jeg forventer heller ikke, at vi får en afklaring i løbet af første halvår, siger han.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand
08:16 Sydbank-analytiker om Novo-regnskab: Overordnet fint men Wegovy skuffer
08:15 Vestas/CEO: Fortsætter med at forbedre underliggende resultater