Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 08:25  |  

Pandora giver 2024 et ekstra skud og opjusterer forventningerne efter årets første kvartal i forhold til, hvor smykkeselskabet venter at lande, når 2024 er ovre.

Og selv om første kvartal tordnede derud, så vokser træerne ikke ind i himlen.

- Vi skal huske på, at de sidste syv måneder af 2023 var gode, så det giver et vanskeligt sammenligningsgrundlag, siger Alexander Lacik, der er administrerende direktør i Pandora, til MarketWire.

I de sidste syv måneder af 2023 var den organiske vækst på samlet 7 pct. I de første tre måneder af 2024 landede den på 18 pct. - så nu ser Pandora en organisk vækst på 8-10 pct. mod før 6-9 pct. Til sammenligning var analytikernes bud 9 pct. forud for kvartalstallene.

- Og vi skal også huske på, at der fortsat er mange usikkerheder globalt, siger topchefen

Pandoras sammenlignelige salg - den såkaldte like-for-like vækst - steg med 11 pct. i januar, februar og marts.

- Det er en meget vigtig komponent. Og vi kan se, at trenden fra de seneste kvartal, hvor væksten var 9 pct., fortsætter. Det bekræfter vores strategi, siger Alexander Lacik.

Selskabet løfter en flig af andet kvartals præstationer, og kalder kvartalet indtil nu for "sundt" med "høje encifrede vækstrater" i det sammenlignelige salg.

VIGTIGE KOLLEKTIONER VOKSER

Pandoras strategi er at blive et helt og sammensat smykkebrand og ikke kun kædes sammen med charm til armbånd. Og det er noget, der er blevet arbejdet meget med - dels at øge kendskabet til brandet - og at hænge ringe, halskæder og senest diamanter på det danske mærke.

- Vores "core" vokser målt på like-for-like med 3 pct. i kvartalet, og her bidrager kollektionen Moments med 5 pct., påpeger topchefen og fortsætter:

- Og det er meget vigtigt, da Moments udgør 62 pct. af vores omsætning.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose