Alm Brand Henton nedjusterer Vestas til Sælg

Udgivet den 15-02-2006  |  kl. 15:48  |  

Alm. Brand Henton nedjusterer anbefalingen på Vestas til SÆLG med et kursmål på 100 kr. pr. aktie, fremgår det af et nyt notat.

- Vestas-aktien er handlet kraftigt op på et muligt overtagelses-scenario, som vi ikke pt. anser for sandsynligt. Samtidigt kan en ny nedjustering ligge i kortene, sammen med at Vestas måske skal ud og hente ny kapital, anfører analytikerne.

Som sådan er der ikke noget negativt i, at man ønsker mere kapital, hvilket kan være en nødvendighed for at modtage store ordrer. Signal-værdien i en kapitaludvidelse vil derimod være meget negativ, da det dybest set viser, at den forretningsmodel, som man har kørt efter siden sidste kapitaludvidelse ikke har kunnet bære sig selv, påpeges det.

Udgivet af: NPinvestordk