Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 13-09-2006  |  kl. 08:56  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Det blev til nok en dag, hvor vi startede med et brat fald på obligationsmarkedet uden den store årsag; der var ingen nøgletal, olieprisen fortsatte sit fald (handler pt. 64 dollar pr. tønde) og aktiemarkedet viste ingen entydig retning. Markedet stabiliserede sig på de lavere niveauer selv med et amerikansk handelsbalanceunderskud, der nåede ned på -68 mia. dollar, hvilket ikke fik den store opmærksom.
Men retningen ændredes med den 10-årige statsauktion i USA, der kom ud på en lav rente med efterfølgende stigende obligationskurser.
Her til morgen har vi fået forbrugerpriser fra Tyskland, der kom ud en anelse lavere end ventet på 1,8%, og vi får samme tal for Frankrig i dag og Italien i morgen. Det vil give et fint fingerpeg om fredagens forbrugerpriser fra Euro-zonen, der kommer samme dag, som vi får amerikanske forbrugerpriser. Det skal nok blive interessant at se markedets tolkning heraf (specielt når vi nu har fået råvarerne pænt ned).

Valuta:
Med enkelte undtagelser, har det været en rolig nat på valutamarkedet.
Dollaren er marginalt styrket siden i går. EUR/USD 126,90 (DKK 588,00). I dag er fattig på nøgletal, torsdag kommer der detailsalgstal fra USA og fredag inflationstal samt en hel del andre nøgletal.
Det amerikanske handelsunderskud steg 5% fra 64.818 mia. dollar i juni til 68.044 mia. dollar i juli.
US San Francisco Feds. Janet Yellen sagde i går, at der efter de seneste fald i boligmarkedet var færre grunde til at tro, at der var tale om en boble, men at Fed. vil holde øje med, om prisfaldet sker på en ordentlig måde. Yellen kalder de seneste inflationstal for betryggende.
De tyske engrospriser steg 0,6% i august mod et fald på 0,2% i juli. På årsbasis er stigningen på 5,3% i august.
Betalingsbalanceunderskuddet i eurozonen faldt fra EUR 15,2 mia. i 1. kvartal til EUR 13,3 mia. i 2. kvartal.
Det tyske IWH institut hæver sin vækstprognose fra 1,7% til 2% for 2006, men sænker samtidig sin prognose for 2007 fra 1,2% til 0,8%.
Det græske medlem af ECB rådet, Nocholas Garganas, sagde tirsdag, at vækst og inflationen risikerer at være højere end banken regner med, og at rentestigningerne dermed vil fortsætte.
JPY er faldet yderligere siden i går. Vi åbner op her til morgen i JPY/DKK omkring 4,9870. EUR/JPY ligger pt. 149,55 og ligner noget, der skal op over 150,00 (4,9735) igen – toppen i asiatisk tidszone var 149,75.
Kyodo rapporterer, at det foreløbige udkast til et G7 kommunike ikke indeholder kommentarer til valutamarkedet.
Den japanske handelsbalance steg fra 659.5 mia. yen til 834.5 mia. yen i juli. Batalingsbalancen steg 11,1% fra 1.542,3 mia. yen til 1.713,2 mia. yen. Den årlige stigning er på 7,1% i juli.
Den japanske industriproduktion faldt 0,9% i juli iflg. de endelige tal. I juni steg produktionen 2,1%
Referatet af det seneste møde i Bank of Japan viser, at banken fortsat har til hensigt at hæve renten gradvist, men at renten vil forblive lav i en periode

Udgivet af: NPinvestordk