Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 22-03-2007  |  kl. 08:58  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Så kom der gang i kursudsvingene på obligationsmarkederne med pressemeddelelsen fra FOMC, som den helt store ’driver’. Dagen igennem var der en negativ undertone, der sendte kursen på de toneangivende 10-årige statsobligationer et kvart point ned. 2 min inden vi fik FEDs rentebeslutning, gik markedet fuldstændigt i panik og satte sig yderligere et kvart point, og vi ’uskyldige på sidelinjen’ sad tilbage med en fornemmelse af en meget hawkish retorik, men da meddelelsen endelig kom, var der vel nærmere tale om det stik modsatte. FED udviste en frygt for, at inflationen ikke vil falde i den takt, man havde håbet, men udviste ekstra stor opmærksomhed på et fortsat kriseramt boligmarked. Man valgte ordene nøje således, at man nu ikke nødvendigvis ser en renteforhøjelse som næste skridt. Først var BoE due-agtige og så FED. Markedet steg meget hurtigt ¾ point og ser her til morgenstunden ud til at fortsætte den tendens. Aktiemarkederne steg, vanen tro, og lagde en dæmper på rentemarkederne
Specielt interessant, og på ingen måde overraskende, stejlede den amerikanske kurve med størst fald på de kortere fordringer (2-årige statsrente faldt med 6-7bp) og spørgsmålet er om ikke Europa vil fortsætte den tendens dagen igennem. Rentespændet mellem USA og Tyskland kørte pænt ind og ligger omkring de 59bp.
Dagens begivenhed bliver formentligt de ugentlige amerikanske arbejdsløshedstal.

Valuta:
De reviderede tyske detailssalgstal for jan. Viser et fald på 4,3% på måneden og 1,6% p.a. Den schweiziske handelsbalance vist et overskud på 1.381 mia. CHF i feb. mod 1.295 mia. CHF i jan. ECBs Jean-Claude Trichet sagde onsdag, at væksten i 4. kvartal var bredbaseret og fastholdes. Trichet forventer et fald i inflationen i løbet af forår og sommer, men at den kan accelerere igen mod årets udgang hvor inflationen vil svinge omkring 2%. ECB vil nøje overvåge udviklingen i overenskomsterne. Det vil være et problem, hvis lønudviklingen ikke bliver moderat. Trichet mener, at prisforventningerne er bedre forankret i eurozonen end i USA. Trichet kalder enhver tale om, at et land skulle forlade euroen for absurd. Referatet af mødet i Bank of England d. 7.-8. marts viser, at rentebeslutningen skete med stemmerne 8 mod 1, idet Blanchflower ønskede en rentenedsættelse. De fleste medlemmer så dog et opadrettet pres på inflationen. Den britiske finansmin. Gordon Brown forventer i sin budgetredegørelse, at væksten i 2008 og i 2009 bliver på mellem 2½% og 3%. Inflationen vil falde mod målet i 2008 og 2009. De amerikanske råolielagre steg 1,21% i sidste uge til 329.260 mio. tønder. US Philadelphia Feds. aktivitetsindex steg 0,2% i jan. - det samme som i dec. US Fed. fastholdt som ventet renten på 5,25% efter FOMC mødet. Fed. Skriver, at de seneste signaler har været blandede, at korrektionen i boligmarkedets pågår, og at presset på kerneinflationen er hævet noget. Fed. forventer dog, at presset modereres over tid. Det japanske handelsoverskud steg 7,7% i feb. i forhold til samme tal sidste år til 979.6 mia. yen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:34 Skjern Bank opjusterer forventningerne til 2024
15:03 Amerikansk handelsunderskud vokser - dog lidt mindre end ventet
14:53 Sony trækker spil tilbage efter skræklancering og refunderer købere
14:37 USA/tendens: Udsigt til ny dag i rødt med mest pres på teknologi
13:59 Nvidia: Strateg ser 100 dollar som foreløbig bund efter voldsomt fald
13:39 Europa/aktier: Største Stoxx 600-fald i to uger med pres på luksus og mikrochips
12:34 Tysk regering klar med nye skatterabatter til firmaelbiler
11:53 Volkswagen vil lukke fabrikker - har en overkapacitet på en halv million biler
11:33 Novo om periodisk mangel på Ozempic i EU: Vil ikke nødvendigvis ramme alle lande
11:29 Obligationer/middag: Mindre rentefald med fokus på amerikanske jobtal
11:20 Aktier/middag: Amerikansk nervøsitet sætter sine spor herhjemme - Novo og Rockwool i bund
11:07 ECB's Cipollone ser risiko for overgjort restriktiv pengepolitik
10:58 Chefstrateg: Aktierallyet er slut - tid til at fylde op på defensive aktier
10:50 Jyske Finans styrker positionen med køb af portefølje hos Opendo
10:11 WSA ramt af hackerangreb i Hongkong
10:00 Brede aktiefald i Europa hvor teknologi er hårdest ramt
09:51 Ørsted blev den helt store vinder ved britisk auktion: Danske Bank løfter kursmålet
09:25 Aktier/åbning: Bred nedtur i C25 anført af Novo og NKT
09:00 Obligationer/åbning: Flad rentestart i Danmark før jobtal fra USA
08:53 Nordnet om aktiernes nedtur: Chipudsalg, nøgletal og septembers dårlige ry gør forskellen