Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar
NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:
Obligationer:
Så fik vi overstået de europæiske centralbankers rentemøde med det ventede udfald; 25bp op i UK og uændret i ECB. Og uændret var også ECBs pressekonference, hvilket gav markedet lidt ro. Så tre vigtige rentemøder og obligationsmarkedet er tilbage ved udgangspunktet. Til gengæld er aktiemarkedet noget ned, hvilket var med til at sætte renten under yderligere pres.
Men hvad tror markedet så der skal ske. Jo, at dømme ud fra de forskellige rentestrukturer (flade til inverse alle sammen) synes det oplagt, at vi ikke ved så meget mere, men at vi muligvis nærmer os tidspunkterne, hvor centralbankerne vil skifte fra hævningsmode til neutral-/sænkningsmode. Ingen tvivl om at dette vil blive yderligere forstærket, hvis vi skulle få lave producentpriser og detailsalg fra USA i dag. Specielt sidstnævnte bør markedet være svært negative på (til trods for høje 'officielle' forventninger), da flere af de store - såsom Wal-Mart og Target - i går kom med usædvanligt dårlige salgstal for netop april måned -.uha det bliver spændende! Mon ikke det bliver en stille fredag hvor der skal fordøjes og genlæses.
Valuta:
USD blev styrket en anelse over gårsdagen handel på trods af svagere nøgletal. Fra USA vil der være fokus på detailomsætnings, der forventer at komme ud svagt.
ECB fastholdt som ventet renten på 3,75%. Beslutningen var enstemmig. Jean-Claude Trichet sagde dog efterfølgende på pressemødet, at man fastholder sin stærke overvågning, og at renten fortsat kan kaldes lempelig. Han forventede, at inflationen vil falde til ca. 2%, men at dyre overenskomster kunne være en trussel mod prisstabiliteten.
Bank of England forhøjede ikke uventet renten med 0,25% til 5,5% efter dagens rentemøde. Banken nævner øget pres på inflationen som hovedårsagen, ligesom investeringerne er højere end ventet. Inflationen ventes at falde til omkring 2% i løbet af 2007.
JPY blev styrket en anelse overfor USD ovenpå gårsdagens generelle svækkelse af aktiemarkederne og handler her til morgen på 119,85.
Den schweiziske forbrugertillid steg fra indeks 17 til 20 i april.
SEK fortsætter svækkelsen i forhold til DKK og handler her til morgen 0,80711.